Estlands første flygtninge-ejede restaurant åbner i Tallinn

Tre flygtninge fra Syrien og Palæstina serverer populære mellemøstlige kager og madlavning med syrisk præg i deres egen restaurant i Tallinn.

© UNHCR/Max-Michel Kolijn

Brazak, qurabiya, khafeh og baklava. Sådan lyder blot et udsnit af de godbidder, der står på menuen på Ali Baba, en restaurant med speciale i mad og kager fra Syrien og Middelhavsområdet, og som for nylig åbnede i Tallinn, Estland.

Kvinden, der står bag restauranten, Nermiin fra Syrien, er begejstret. Faktisk stammer hendes kærlighed til madlavning helt tilbage fra hendes ungdom. “Jeg har holdt af at lave mad, siden jeg var en lille pige. Jeg plejede altid at hjælpe min mor i køkkenet,” siger hun.

“Jeg er så glad for, at vi gjorde det her. Vi er allesammen glade for det,” tilføjer hun og henviser til sin mand, Mohamad, og deres ven og forretningspartner Amer, der også er fra Syrien.

Nermiin blev forenet med Mohamad i Estland for tre år siden. Og ikke ret længe efter begyndte de at kigge efter et sted at starte en café. Det var ikke let, for ingen ønskede at udleje til dem. “Måske er det fordi jeg ikke er estisk – jeg er en flygtning her – eller måske på grund af sprogbarrieren. Jeg har også en anden hudfarve,” siger Mohamad.

Det var også svært at vænne sig til at bo i et af verdens mest sekulære lande, tilføjer Nermiin: “Det var hårdt i begyndelsen. Folk kiggede på mig og så bare min hijab – og så, at jeg er muslim. Men på et tidspunkt må du bare vænne dig til det.“

“Jeg har holdt af at lave mad, siden jeg var en lille pige. Jeg plejede altid at hjælpe min mor i køkkenet,” siger Nermiin. © UNHCR/Max-Michel Kolijn

 

Som palæstinensere kunne Mohamad og Nermiin ikke forestille sig et liv og en fremtid i det krigshærgede Syrien: “Der er ikke noget arbejde eller fremtid for mine børn dér. Min søn Ahmad vil gerne være læge, men han ville ikke kunne åbne sin egen lægepraksis dér. Han ville kun få lov til at arbejde på et hospital. Men her er det okay for ham. Han kan studere. Jeg kom ikke hertil for min egen skyld, jeg kom for mine børns skyld.“

Mohamad kom til Estland via Rusland ved at svømme over en flod på grænsen. “Jeg fulgte en GPS sammen med mine venner,” fortæller han. “Da jeg ankom til Estland, blev jeg placeret i et detentionscenter i Harku i to måneder og derefter i flygtningecenteret i Vao i et år, før Nermiin ankom med børnene. Så fandt vi en lejlighed i Tallinn.”

I mere end to år leverede Nermiin catering og madlavning fra sit eget køkken derhjemme: “Det var virkelig besværligt for mig. Men folk kunne lide vores mad og opfordrede os til at åbne en restaurant.”

Endelig fandt de et velegnet sted i et lokalt indkøbscenter i Tallinns største forstad. Det går udmærket med forretningen, men hver eneste dag byder på udfordringer – nogle dage har restauranten 30 kunder, og andre dage kun få. Om sommeren er de ofte til stede på street food festivaller overalt i Estland, og deres madlavning bliver mere og mere populær.

Trods udfordringerne er Mohamad og Nermiin håbefulde – ikke mindst i forhold til deres børns fremtid. Deres ældste søn, Ahmad, 13, taler allerede flydende estisk, og han er stolt af sine præstationer i skolen. “Jeg bestod med æresbevisning. Jeg vil virkelig gerne læse til læge, men jeg vil også gerne blive tolk, for jeg taler fire sprog,“ siger han.

Amer, parrets 27-årige forretningspartner, søgte om asyl i Estland, da han ankom til landet, selv om han ville have foretrukket at bo i Sverige, hvor hans onkel er. Efter at have boet der i to måneder blev han sendt tilbage til Estland. “Jeg var først skuffet, men nu er det okay. Jeg kan besøge mine forældre og to brødre, der bor i Danmark, og min far har også besøgt mig her.”

Med støtte fra Nermiin, Mohamad og deres familie, er Amer nu begyndt at finde sin plads i Estland, men han tænker ofte på de mange flygtninge, der er flygtet fra krigen i Syrien. “Mange mennesker har mistet alt,” siger han. “De har ikke noget mere. Men her i Estland har vi arbejde. Vi har vores egen forretning.”