Privatlivspolitik

UNHCR ønsker at beskytte det individuelle privatliv og sikre de personlige oplysninger, der stilles til rådighed af brugere af UNHCR-hjemmesider (det vil sige alle hjemmesider, der hører under “unhcr.org”-domænet og nationale UNHCR-hjemmesider, “UNHCR-hjemmesiden”) samt UNHCR’s sider på andre hjemmesider (såsom officielle UNHCR-profiler på sociale netværker).

Denne privatlivspolitik beskriver, hvilke oplysninger UNHCR og tredjepart får adgang til eller indsamler, når du besøger unhcr.org eller officielle UNHCR-sider på andre hjemmesider, og hvordan UNHCR anvender og gemmer disse oplysninger. Alle oplysninger, som frivilligt deles med UNHCR af brugere af UNHCR-websteder, bliver behandlet med yderste omhyggelighed og sikkerhed, og vil ikke blive brugt på andre måder end dem, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.

Hvad gør UNHCR med dine oplysninger

Det er dit eget valg, om du vil give os dine oplysninger. Når du foretager dig bestemte handlinger på vores hjemmeside, såsom at foretage donationer, skrive dig op til vores nyhedsbrev eller udfylde en formular for at vise din interesse for vores aktiviteter, vælger du at dele dine personlige oplysninger som f.eks. dit navn, e-mailadresse, postadresse og andre oplysninger.

I dette tilfælde opbevarer UNHCR oplysningerne på sikker vis, og hverken deler, udlejer eller sælger dem til andre organisationer med henblik på markedsføring. Vi forbeholder os dog retten til at kunne dele oplysningerne med udvalgte tjenesteudbydere med henblik på at kunne udføre kommunikation og markedsføring på vegne af UNHCR, eller for at kunne gennemføre en donationstransaktion, som du iværksætter.

Du vil kun blive kontaktet af UNHCR i forbindelse med UNHCR’s arbejde, og du kan når som helst anmode om at få dit navn slettet fra vores mailingliste (læs mere nedenfor, om hvordan du afmelder dig).

Ved brug af data såsom din e-mailadresse kan vi målrette budskaber til dig på sociale medieplatforme og identificere andre personer på internettet, som vil kunne forventes at ville støtte UNHCR’s arbejde og hjælpe flygtninge. Dette kan indebære, at en krypteret liste over e-mailadresser bliver uploadet på sociale medieplatforme, som drives af tjenesteudbydere såsom Facebook. Disse data bliver hverken gemt eller genbrugt af tjenesteudbyderene og opbevares kun under matching-processen. Hvis du ikke ønsker, at dine data bliver brugt på denne måde, kan du gøre os opmærksomme på det ved at skrive til [email protected].

Hvis du uploader indhold til en UNHCR-hjemmeside, vil vi desuden få adgang til visse oplysninger, f.eks. oplysninger fra EXIF-dataene på billeder, du indsender, såsom hvilken type kamera du har brugt, tids- og datostempel og geografisk sted, hvis de er tilgængelige. Disse oplysninger kan bruges til verifikationskontrol, men vil ikke blive delt med andre end UNHCR’s team på sociale medier med hjemsted i Genève.

Afmelding

Brugere, som giver os en e-mailadresse og/eller donerer via UNHCR’s hjemmeside og vælger at modtage e-mail-kommunikation fra UNHCR, kan modtage UNHCR’s e-nyhedsbrev og andre e-mail-opdateringer. Nogle gange kommunikerer vi også via adresserede forsendelser, telefon og SMS.  Hver e-mail, UNHCR sender, har et link, du kan bruge til at afmelde din adresse fra mailinglisten, og du kan også afmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected].

Cookies

Ud over de personlige oplysninger, du giver os til bestemte formål, bruger UNHCR også cookies til at indsamle anonyme oplysninger om din adfærd på internettet, når du besøger vores hjemmeside. Når du bruger UNHCR’s hjemmeside, giver du dit samtykke til, at vi kan gemme de typer cookies, der er angivet nedenfor, på din computer, mobiltelefon eller håndholdte enhed.

Hvad er cookies?

Cookies er små datafiler bestående af bogstaver og tal, som gemmes på din computer eller andre mobile enheder, når du tilgår UNHCR’s hjemmeside. UNHCR bruger cookies til at indsamle de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne sikre hjemmesidens funktionalitet og visning samt at kunne nå dens målgruppe og tilpasse indholdet, der vises til offentligheden både på hjemmesiden og andre steder.  Vi sender cookies, når du besøger unhcr.org, svarer på onlinespørgeskemaer eller afstemninger eller anmoder om oplysninger. Hvis du accepterer cookies på UNHCR’s hjemmeside, giver du os ikke adgang til oplysninger, der kan identificere dig personligt, men vi kan bruge cookies til at identificere din computer. De krypterede oplysninger, som indsamles med cookies, bruges til at forstå, hvordan vores hjemmeside klarer sig, til at optimere din oplevelse, når du bruger den, og til at minde dig om vores arbejde, og hvordan du kan støtte os på en relevant måde, når du har navigeret væk fra UNHCR’s hjemmeside. Dog er disse oplysninger anonyme og baseret på adfærd snarere end på personlige kendetegn, der kan bruges til at identificere enkeltpersoner.

Deaktivering af cookies

Hvis du ikke ønsker at have cookies installeret på din computer eller mobilenhed, kan du indstille din browser til at give dig besked, inden du modtager en cookie, så du frit kan vælge om du vil acceptere den. Du kan også indstille din browser til at deaktivere cookies. Hvis du gør det, er der dog risiko for, at nogle dele af UNHCR’s hjemmeside ikke fungerer optimalt.

Hvordan bruges cookies på UNHCR’s hjemmeside

UNHCR ønsker at være åben over for brugeren, om hvordan cookies bliver brugt, så du er helt med på, hvordan dine personlige oplysninger sikres, når du bruger UNHCR’s hjemmeside.

Vi bruger cookies til følgende:

  1. Til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside – Med cookies kan vi sørge for, at du ser indhold, der er relevant for dine interesser, og samtidig nedprioritere indhold, der ikke er relevant for dig. For eksempel kan cookies fortælle os, hvis du har vist interesse i at lære om en specifik nødsituation eller kampagne, så vi kan sørge for, at oplysninger om denne nødsituation eller kampagne prioriteres over andet indhold ved dit næste besøg på UNHCR’s hjemmeside. På samme måde kan cookies fortælle os, hvis du f.eks. har udfyldt en UNHCR-formular eller deltaget i en underskriftsindsamling, så vi ikke viser den til dig, næste gang du besøger vores hjemmeside. Cookies kan også give os en bedre forståelse af andre faktorer i forbindelse med dit besøg, som kan hjælpe os med at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, som f.eks.: hvilken del af verden du besøger os fra, om du fandt vores hjemmeside via en e-mail eller et opslag fra os på sociale medier, eller om din internetbrowser understøtter de forskellige teknologier, som UNHCR’s hjemmeside bruger.
  2. Til at forstå, hvordan UNHCR’s hjemmeside og andre kommunikationsbestræbelser klarer sig – Cookies hjælper os ved at give os anonyme statistikker om hvor mange brugere, der besøger vores hjemmeside, hvor de kommer fra og hvordan de interagerer med siden. De oplysninger er meget brugbare for os, så vi kan se, hvilke sider og indhold, der er mest populært på UNHCR’s hjemmeside, så vi kan tilpasse det efter behov. Data, der indsamles via cookies, hjælper os også med at forstå, hvordan vores andre aktiviteter som f.eks. sociale medier og e-mails påvirker den måde UNHCR’s hjemmeside bruges på.
  3. Til at forbedre relevansen af de UNHCR-kampagner og marketingmeddelelser, som bliver vist for dig, når du har navigeret væk fra vores hjemmeside – Cookies hjælper os med at sørge for, at du får brugertilpassede reklamebannere fra reklametjenester, når du besøger andre hjemmesider, på basis af det indhold du interagerede med på UNHCR’s hjemmeside. For eksempel kan cookies fortælle os, hvis du besøger en internetside om en bestemt humanitær nødsituation, så beskeder om lige netop denne bestemte nødsituation bliver vist for dig, når du besøger en anden hjemmeside. Ingen af UNHCR’s kommercielle partnere, som leverer sådanne tjenester, indsamler eller bruger nogen personlige identificerbare oplysninger.
  4. Annonceringsresultater – Vi overvåger omhyggeligt vores annoncering, for at sikre os, at vi er så omkostningseffektive som muligt. UNHCR bruger cookies fra online måleværktøjer som Google Analytics og DoubleClick til at identificere hvor mange mennesker, der lander på vores hjemmeside gennem andre sider, der promoverer vores mediekampagner, hvilke kampagner der har været mest effektive til at lede besøgende til UNHCR’s hjemmeside, og hvilke handlinger besøgende har foretaget sig efter at have klikket på en af vores reklamer. Denne information gør det muligt for os at planlægge omkostningseffektive kampagner i fremtiden, så vi ikke spilder vores ressourcer på at advokere for beskyttelse af flygtninge på hjemmesider med indhold, der ikke interesserer vores potentielle støtter.
  5. Nå ud til dig på sociale medier og identificere flere støtter, der ønsker at hjælpe flygtninge – Ved hjælp af cookies kan vi målrette vores budskaber til dig på vores sociale platforme og identificere andre på internettet, der er mest tilbøjelige til at støtte UNHCR’s arbejde og hjælpe flygtninge. Denne data bruges ikke af tjenesteydere til andre formål end de ovenfor beskrevne.

Tredjepartscookies

Nogle af de cookies du får, når du besøger UNHCR ‘s hjemmeside, er ikke relaterede til UNHCR. Hvis du f.eks. besøger dele af UNHCR’s hjemmeside, der indeholder indlejret indhold som f.eks. en YouTube video eller et Twitter feed eller indeholder et plugin som f.eks. en Facebook like-knap, kan du modtage cookies, der leveres fra disse websteder. Som beskrevet ovenfor bruger vi også tredjepartscookies til målrettet annonceringsservice og til at spore den opmærksomhed, som vores hjemmeside genererer, og vores kommunikationsindsats.

UNHCR styrer ikke indstillingerne eller brugen af disse tredjepartscookies, så vi anbefaler, at du besøger disse hjemmesider for at få mere at vide om deres cookies og gældende privatlivspolitikker.

UNHCR kan ikke holdes ansvarlig for beskyttelse af data, indsamlet af websteder, som UNHCR ikke ejer eller administrerer, selvom disse hjemmesider linker til UNHCR’s hjemmeside.  Moderne webbrowsere gør det muligt at deaktivere alle cookies eller kun tredjepartscookies.

Brugernes ansvar

UNHCR kan bede sine stakeholdere og netværk om at dele deres billeder og videoer med offentligheden på sine hjemmesider. Denne slags materiale defineres generelt som brugerskabt indhold.

Brugere af UNHCR’s hjemmeside anerkender, at sådant indhold behandles som værende ikke-beskyttet og ikke-fortrolig. Hvis du sender dette materiale til os enten via e-mail, ved at tagge indhold på et socialt netværk, eller via en hjemmeside, der er designet specifikt til at uploade sådan materiale, giver du UNHCR uigenkaldelig, evig, ikke-eksklusiv, royalty-fri og verdensomspændende ret til at bruge, reproducere, modificere og offentliggøre sådan materiale andetsteds på sine hjemmesider og i sine publikationer. Desuden giver du UNHCR ret til at bruge det navn, du sender i forbindelse med sådan materiale. Du ejer imidlertid stadig dit materiale og kan fortsat bruge dit materiale, som du ønsker, og har mulighed for at give andre lov til også at bruge det.

Hvis du uploader eller deler dit materiale med en af UNHCR’s hjemmesider, kan det bruges af alle UNHCR’s hjemmesider eller kontoer på de sociale medier over hele kloden.

Når vi spørger vores netværk om at dele indhold med os, forklarer vi, hvordan vi påtænker at bruge materialet. For det meste vil vi dele indhold på vores sociale mediekanaler eller på vores hjemmesider. Hvis det er særligt materiale, vil vi måske bruge indhold delt med os, som en del af UNHCR’s reklamemateriale. I disse tilfælde vil vi forsøge at kontakte dig for at diskutere, om du er enig i måden, det bliver anvendt på, og spørge dig om du ønsker at blive krediteret og hvordan.

UNHCR betaler ikke for og genererer ikke indtægter fra salg eller licensering af brugerskabt indhold.

Vilkår for at uploade indhold

Når du indsender indhold eller deler materiale med UNHCR, må du kun indsende/dele dit eget oprindelige materiale. Hvis dit indhold består af andres materiale (f.eks. musik, billeder og/eller video), skal du have opnået de nødvendige rettigheder eller tilladelser til at bruge dette materiale.
Hvis dit indhold klart identificerer andre, skal du sikre dig, at de pågældende personer har givet deres samtykke til, at indholdet kan bruges af UNHCR. Hvis dit indhold klart identificerer børn under 16 år, skal du sikre dig, at deres forældre eller værge har givet deres samtykke, som beskrevet ovenfor.

UNHCR kræver også, at du ikke indsender eller deler materialer eller oplysninger:

  1. der bevidst er forkerte eller misvisende, ærekrænkende, krænkende, frastødende, uanstændige, truende eller som krænker en persons privatliv eller er ulovlige på nogen måde;
  2. som du ikke ejer, eller hvortil du ikke har fået alle nødvendige licenser og/eller godkendelser, som kræves af loven;
  3. der er teknisk skadelige (herunder, uden begrænsning, filer, der indeholder virus, ødelagte filer eller anden lignende software eller programmer, der kan beskadige driften af en anden persons computer); eller
  4. der misrepræsenterer en person eller enhed, eller som falsk angiver eller på anden vis giver et misvisende billede af din tilknytning til en person eller  enhed.
  5. der sletter en forfatters tilskrivning, juridiske bekendtgørelser eller proprietærer benævnelser eller etiketter i enhver fil, der er uploadet;
  6.  der forfalsker oprindelse eller kilde til software eller andet materiale indeholdt i den fil, der uploades;
  7. der reklamerer for eller tilbyder at sælge varer eller tjenesteydelser, eller udførelse eller videresendelse af undersøgelser, konkurrencer eller kædebreve, eller downloade en fil, der er uploadet af en anden bruger af UNHCR’s hjemmesider, som du ved, eller med rimelighed burde vide, ikke kan distribueres lovligt på en sådan måde.

Upassende indhold vil blive afvist eller fjernet fra UNHCR’s hjemmesider. Lad venligst være med at dele dit materiale med UNHCR, hvis du er i tvivl. Hvis du uploader eller overfører materiale til vores hjemmesider af den type, der er forbudt i henhold til ovenstående afsnit eller gældende love og forskrifter, og det påfører UNHCR eventuelle omkostninger, udgifter, ansvar eller tab som følge heraf, så accepterer du at holde UNHCR skadesløs for alle sådanne omkostninger, udgifter, ansvar eller tab.

Du bør være opmærksom på, at UNHCR har ret til at afsløre din identitet (eller andre oplysninger UNHCR har om dig) til enhver tredjepart, der hævder, at noget af dette materiale krænker deres rettigheder eller til regeringer eller tilsynsmyndigheder, der evt. anmoder UNHCR om dette.

Uploade indhold til sociale netværk

Hvis du uploader indhold til et socialt netværk og derefter tagger UNHCR, bliver din indsendelse underlagt dette websteds vilkår for brug og privatlivspolitik. Vær opmærksom på et websteds vilkår og privatlivspolitik, som kan afvige fra UNHCR’s, hvis du indsender dit indhold til det. Nogle store hjemmesider med brugerskabt indhold er også baseret i USA, så dine personlige oplysninger kan blive gemt uden for dit land, hvor andre love gælder.

Underretning om ændringer

Vi vil revidere eller opdatere denne politik, hvis vores praksis ændrer sig, eller hvis vi udvikler bedre måder at holde dig orienteret om dem på. Vi opfordrer dig derfor til regelmæssigt at besøge dette afsnit af UNHCR’s hjemmeside for at holde dig ajour med eventuelle ændringer. Ændringer i politikken gælder fra den dato, de er lagt ud på vores hjemmeside og gælder ikke med tilbagevirkende kraft.