I UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, bliver vi tvunget til at lukke eller kraftigt nedskalere sundheds-, uddannelses- og beskyttelsesindsatser for mennesker, der er flygtet fra konflikten i Sudan til Tchad, på grund af alvorlig mangel på finansiering.
Mere end 8.500 flygtningebørn i Tchad risikerer at miste adgang til uddannelse alene i år, fordi der ikke er penge til at betale lærernes løn. © UNHCR/Ala Kheir
De globale nedskæringer i humanitær støtte har allerede haft katastrofale konsekvenser for de hundredtusindvis af sudanesiske flygtninge i Tchad.
Klinikker, skoler og indsatser, der beskytter kvinder og børn mod vold og udnyttelse, må lukke ned.
Særligt sundhedsydelser for gravide er hårdt ramt – en fødeklinik, der hjalp flygtningekvinder, er blevet lukket, og flere kvinder tvinges nu til at føde hjemme uden lægehjælp. Det vil unægtelig føre til flere dødsfald blandt mødre og nyfødte.
Mere end 8.500 flygtningebørn i Tchad risikerer at miste adgang til uddannelse alene i år, fordi der ikke er penge til at betale lærernes løn. Hvis situationen fortsætter i 2026, kan over 155.000 flygtningebørn stå uden skolegang – og dermed også uden håb for fremtiden. Det øger risikoen for, at unge bliver efterladt uden håb og mere sårbare overfor udnyttelse og overgreb.
“Vi blev chokerede,” siger Abdelrahim Abdelkarim, skoleleder på en ungdomsskole i Farchana-flygtningelejren i det østlige Tchad, da de fik at vide, at der ikke længere var midler til at betale lærernes løn.
“Børn dropper ud af skolen. Mange vil forsøge at tage farlige flugtruter over havet. Nogle vil drukne, andre ender som børnearbejdere i guldminer.”
Tchad huser lige nu 1,3 millioner mennesker på flugt – heraf mere end 760.000 sudanesiske flygtninge, der er ankommet siden den brutale krig i Sudan brød ud 15. april 2023. Hver dag krydser nye familier grænsen – de fleste kvinder og børn – hvilket lægger et massivt pres på et af verdens fattigste lande, der i forvejen er hårdt ramt af ekstreme vejrforandringer, konflikt og økonomisk ustabilitet.
En kvindegruppe mødes i Farchana Flygtningelejr i det østlige Tchad, tæt på grænsen til Sudan. Størstedelen af de flygtninge, der kommer dertil, er kvinder og børn. © UNHCR/Ala Kheir
På grund af den manglende finansiering kæmper UNHCR med at flytte hundredtusindvis af nye flygtninge væk fra de overfyldte grænseområder, hvor de lever under barske forhold uden nok mad og vand, til mere ordnede forhold i flygtningelejre, hvor de kan få adgang til livreddende hjælp. Men planer om at bygge nye lejre er blevet sat på pause på grund af manglende midler.
Indsatser, der skal beskytte sårbare børn og hjælpe kvinder og piger væk fra vold og overgreb, er også blevet suspenderet eller sat på pause.
“Det er trist at se, hvordan fællesskabsbaserede initiativer kollapser på én dag,” siger Sabine Nana, rådgiver i beskyttelse af flygtninge hos UNHCR i Farchana, Tchad.
Hun henviser til et projekt, der skulle beskytte kvinder mod vold og give støtte til dem, der var har oplevet vold undervejs på deres flugt fra krigens rædsler. Projektet skulle have været udvidet til 10 flygtningelejre, men stopper i stedet allerede ved udgangen af maj.
UNHCR’s Protection Officer Sabine Nana er vært for en gruppediskussion for mænd om vold mod kvinder og piger i Farchana-flygtningelejren. © UNHCR/Ala Kheir
Ved udgangen af februar havde vi i UNHCR kun modtaget 14 procent af de 409,1 millioner dollars, som vi har brug for til at kunne give tilstrækkelig med støtte til flygtninge i Tchad i år.
Alligevel forsøger flygtninge og lokalsamfund at lukke hullerne. I Farchana bygger forældre midlertidige klasseværelser, og deler deres sparsomme madrationer med frivillige lærere, der underviser uden løn.
“Fællesskabet har besluttet at støtte lærerne, men hvor længe kan det holde?” spørger Michel-Rene Bizoza, UNHCR’s uddannelsesmedarbejder i Farchana. “Det er svært, men vi er her med dem, græder med dem og bærer byrden sammen. Vi ved, de ikke er alene – flygtninge i hele verden lider. Vi håber, tingene vil ændre sig.”
FN’s Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, udtalte for nylig: “Brutale nedskæringer i den humanitære sektor bringer millioner af liv i fare.” Han kaldte finansieringskrisen for “en ansvarlighedskrise”, og advarede om, at “prisen for passivitet bliver målt i lidelse, ustabilitet og tab af fremtidsudsigter.”
Grandi besøger i denne uge Tchad for at møde de flygtninge, der fortsat krydser grænsen fra Sudan hver eneste dag, og med egne øjne se, hvordan krisen påvirker hjælpearbejdet.
En af de unge med en usikker fremtid er Hawa Ahmed Adam på 18 år. Hun bor i Farchana-lejren, og hun drømmer stadig om at blive læge.
“Jeg vil hjælpe folk med at få den rigtige behandling – om det er kirurgi eller medicin. Hvis du ikke har uddannelse, har du ingen forståelse for livet.”
Pressekontakt:
Andreas Fløistrup, [email protected], +45 28 15 72 28
Del på Facebook Del på Twitter
