Den syriske svømmer Yusra Mardini kaster sig ud i sit nye liv efter OL i Brasilien

Efter deltagelse i det Olympiske Flygtningeteam fokuserer teenageren nu på sin uddannelse og på at tale om flygtningesagen.

Syrian swimming athlete Yusra Mardini, 18, gets interviewed during a press event to promote sports at a primary school in Berlin Spandau. ; Yusra Mardini, a refugee from Syria, was part of the refugee Olympic team that started at the Olympica Games in Rio in 2016.

Det har været et år fyldt med op- og nedture for den unge syriske svømmer Yusra Mardini. Efter at have været en del af det Olympiske Flygtningeteam ved OL i Rio de Janeiro, har hun talt på vegne af flygtninge ved FN i New York og på World Economic Forum i Davos.

Hun er tilbage i svømmehallen og er fokuseret på OL i 2020 i Tokyo. Hun studerer også rigtig hårdt og arbejder på at indhente den uddannelse, som hun gik glip af på grund af krigen i sit hjemland. På trods af den travle hverdag finder hun stadig tid til at skabe opmærksomhed om flygtningesagen.

”Jeg træner i svømmebassinet ti gange om ugen, og det er nu mit liv,” fortæller den 18-årige Yusra til UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i Berlin. ”Men jeg tænker også meget på flygtningesagen og på at hjælpe mennesker. Jeg vil ændre folks opfattelser af, hvad en flygtning er.”

Yusra siger, at hendes egne erfaringer som flygtning betyder, at hun er opsat på at gøre flygtningesagen til en af verdens topprioriteter. Hun vil meget gerne udvikle sine kompetencer som foredragsholder, og hun har allerede fået erfaring fra for eksempel en præsentation til UN Summit for Refugees and Migrants i New York i september 2016.

I januar 2017 holdt hun foredrag ved et vigtigt møde under World Economic Forum i Davos i Schweiz, hvor hun blev introduceret som ”en af de modigste kvinder” af den tidligere amerikanske, olympiske sportsmand Michael Johnson.

”Jeg vil ændre folks opfattelser.”

– Yusra Mardini, syrisk OL-svømmer

Fremfor alt ønsker hun at bruge sin stemme til at vise verden, at flygtninge er normale mennesker i ekstraordinære omstændigheder, som er blevet tvunget på flugt fra død og ødelæggelse i deres hjemland. Hun vil meget gerne ændre opfattelsen af, at flygtninge er uuddannede og bare leder efter økonomiske muligheder.

”Folk tror, at flygtninge ingenting har, ingenting ved, og at de bare kommer for at få,” siger hun. ”Men mange flygtninge er læger, og mange er ingeniører.”

”Vi var tvunget til at flygte fra vores hjem. Vi kom hertil, fordi vi gerne ville leve i fred, og fordi vi ikke længere kunne klare at leve i krig.”

musrea

Yusra fortæller under “Sporting for Survival”-arrangementet ved World Economic Forum. © WEF/Valeriano Di Domenico

musra3

Yusra Mardine, 18, bliver interviewet i Berlin. © UNHCR / Daniel Etter

Yusra Mardini fortæller sin historie ved 2017 World Economic Forum i Davos, Schweiz

 

I en blog i forbindelse med World Economic Forums årlige møde appellerede hun til andre flygtninge:

”Dette er min opfordring til os alle til at stå sammen under den titel, som vi deler: Flygtning. Jeg er Yusra. Jeg er flygtning, og jeg er stolt af at stå for fred, anstændighed og værdighed for os alle, som flygter fra vold.”

Yusra satte sit liv på spil sidste år, da hun flygtede til Europa for at slippe væk fra krigen i Syrien. ”For os var det et valg:  Enten tager du afsted, og måske dør du undervejs, og ellers bliver du i Syrien og dør hver eneste dag.”

Yusra siger, at hendes egen historie er et eksempel på den realitet, der er virkeligheden for mange flygtninge i Vesteuropa. Mange kender hende som pigen, der sprang fra et synkende skib i det Ægæiske hav sammen med sin 21-årige søster Sarah for at hjælpe med at skubbe båden og de 20 desperate passagerer i sikkerhed.

At være flygtning er mere end en livsfarlig sejltur over havet og vanskelige flugtruter. For mange af Europas nytilkomne er livet gået i stå, mens de venter på svar på deres asylansøgning, kæmper en frustrerende kamp for at genforene familien eller ihærdigt prøver at få en uddannelse og finde arbejde.

Yusra er ingen undtagelse. På sin skole i Berlin kæmper hun dagligt med tyskundervisningen i et forsøg på at færdiggøre sin afbrudte gymnasieuddannelse. Ligesom mange andre flygtninge på sin alder forlod hun sit hjemland, før hun blev færdig med gymnasiet og kan derfor ikke starte på universitetet, før hun gennemfører gymnasiet i sit værtsland, Tyskland.

Sproget er en endnu større barriere for hendes forældre, som også bor i Berlin, fortæller hun. Begge arbejdede hårdt i Syrien og er ikke vant til tvungen inaktivitet.

Yusra roser Tysklands beslutning om at åbne landets døre for flygtninge, men tilføjer, at de ikke ved, hvad de skal gøre med flygtningene, efter de er ankommet til landet.

”Jeg er stolt af at stå for fred, anstændighed og  værdighed for os alle, som flygter fra vold.”

– Yusra Mardini, syrisk OL-svømmer

 At sidde og vente uden meget at lave er dog ingenting sammenlignet med de vanskeligheder, som de fleste flygtninge rundt om i verdenen møder hver eneste dag. Hun frygter for sine venner og resten af familien, der stadigvæk er i Syrien.

”Jeg vil gerne fortælle verden om det, der sker i Syrien, og om de mennesker, der er fanget der,” siger hun. ”Jeg ser mange skrækkelige videoer, og så tænker jeg: ´Hvorfor er jeg her, i sikkerhed, alt imens syrere bliver slået ihjel i Aleppo og andre steder?´ Det kunne lige så godt have været mig eller min mor eller søster, som var blevet slået ihjel.”

Mange humanitære kriser bryder ud i hele verden, og Yusra ved, at et kæmpe stykke arbejde skal gøres for at forbedre livet for dem, der er tvunget på flugt. Hun tror på, at verden er klar til at høre deres historier og holdninger.

”Vi må fange deres opmærksomhed,” siger hun. ”Jeg vil gerne snakke om det. Du kan fortælle mig, hvad du har imod flygtninge, og jeg kan fortælle dig – endda vise dig – hvordan og hvorfor, du tager fejl.”