2,5 millioner flygtninge verden over vil næste år have behov for at blive genbosat til sikre tredjelande gennem kvoteflygtningeprogrammer, fastslår UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, i ny rapport.
4-årige Sara kommer fra Afghanistan. Afghanistan ligger nummer 1 på listen over lande, hvorfra flest flygtninge har behov for at blive genbosat via kvoteflygtningeprogrammet. © UNHCR/Oxygen Empire Media Production
122,1 millioner mennesker er tvunget på flugt i verden på grund af krig, vold og forfølgelse. Det er et alarmerende højt antal – det samme er antallet af flygtninge, der lever i så udsat en situation, at de akut har behov for at blive genbosat gennem kvoteflygtningeprogrammet.
Ifølge en ny rapport fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, vil det næste år dreje sig om 2,5 millioner flygtninge verden over.
Det er dog kun en brøkdel, der lykkes med at blive tildelt en plads gennem kvoteflygtningeprogrammet – i 2024 blev 116.000 således genbosat med UNHCR’s assistance, hvilket ellers er det højeste antal i otte år.
Men UNHCR forventer imidlertid, at antallet af genbosættelser vil falde i år – endda så meget, at det vil nå laveste niveau siden 2003, hvilket er lavere end under COVID-19-pandemien, hvor mange lande helt satte deres programmer på pause.
Dette markante fald i antallet af pladser i kvoteflygtningeprogrammet risikerer at sætte de fremskridt, der er opnået gennem fælles indsats i de senere år, over styr og samtidig udsætte flygtninge for større fare.
Behov for et større optag af kvoteflygtninge
Taget det store behov for genbosætning samt det begrænsede antal af pladser i betragtning, opfordrer UNHCR verdens regeringer til at opretholde deres programmer og øge deres optag. UNHCR opfordrer også til mere forudsigelige og fleksible genbosættelsesprogrammer og dynamiske kvoteallokeringer langs centrale flygtningeruter.
Mens højere genbosættelseskvoter fra større lande fortsat er afgørende, vil kvoter fra mindre og mellemstore lande være lige så vigtige i de kommende år – især hvis sager kan behandles hurtigt.
I mere end 70 år har UNHCR faciliteret genbosætning som en livsvigtig redningsplanke for flygtninge og tilbudt løsninger for personer, der står over for alvorlige risici såsom udvisning, vold, akutte helbredssituationer og andre kritiske trusler – og vi vil fortsætte med at gøre det.
Genbosættelse tilbyder et konkret alternativ til den livsfarlige flugt, er udtryk for meningsfuld international solidaritet og fremmer partnerskaber med lande, der huser mennesker på flugt. Ved at tilbyde løsninger for flygtninge med akutte behov og større afhængighed af hjælp, bidrager genbosætning også til at aflaste nationale systemer i værtslande og dermed støtte bæredygtige indsatser.
Fakta:
I 2025 har 2,9 millioner flygtninge behov for at blive genbosat.
I 2026 har 2,5 millioner behov for det.
Faldet fra 2025 – 2026 skyldes primært ændrede forhold i Syrien, som har muliggjort at mange mennesker tvunget på flugt frivilligt kan vende hjem igen. På trods af det, er der stadig mange, der ikke kan vende hjem, og derfor har mange syriske flygtninge stadig behov for genbosættelse.
De største flygtningegrupper med behov for genbosættelse i 2026 er:
De lande, hvor flest flygtninge med behov for genbosættelse opholder sig:
Typiske genbosættelsescases:
Danmark meldte i juni måned sidste år ud, at de ville tage imod 200 kvoteflygtninge i 2024. Tallet for 2025 er endnu ikke offentliggjort.
For yderligere information, kontakt venligst:
Andreas Fløistrup, tlf. 2815 7228, [email protected]
Del på Facebook Del på Twitter