Seks mennesker døde dagligt i forsøget på at krydse Middelhavet i 2018

Trods et væsentligt fald i antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til Europa, mister mennesker livet i alarmerende omfang i forsøget på at krydse Middelhavet.

En kvinde græder, få minutter efter at være reddet af et redningsskibet.
© UNHCR/Hereward Holland

Flygtninge og migranter mistede livet i et alarmerende omfang i 2018 i deres forsøg på at nå til Europa via Middelhavet – og indskrænkningen af redningsaktioner forstærkede Middelhavets position som verdens mest dødelige hav at krydse.


Den seneste ‘Desperate Journeys’-rapport, der udgives i dag af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, viser, at gennemsnitligt seks mennesker mistede livet hver dag.

Det anslås, at 2.275 mennesker døde eller forsvandt på Middelhavet i 2018, på trods af et stort fald i antallet af ankomne, der nåede europæiske kyster. I alt, ankom 139.300 flygtninge og migranter til Europa sidste år, hvilket er det laveste antal i fem år.

“At redde liv til søs er ikke et valg, heller ikke et spørgsmål om politik, men en urgammel forpligtelse,” siger Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær.

“Vi kan sætte en stopper for disse tragedier ved at have modet og visionerne til at se ud over den næste båd og indføre en langsigtet tilgang baseret på regionalt samarbejde, som sætter menneskeliv og værdighed i centrum.”

Rapporten beskriver, hvordan nogle europæiske staters ændrede politik resulterede i adskillige tilfælde, hvor mange mennesker var strandet til havs i dagevis, mens de ventede på tilladelse til at komme i havn. NGO-både og deres besætninger blev mødt af tiltagende begrænsninger på deres søgnings- og redningsoperationer. På ruterne fra Libyen mod Europa mistede én person livet på havet for hver 14, der ankom til Europa – en kraftig stigning siden 2017. Tusindvis af andre blev sendt tilbage til Libyen, hvor de blev udsat for forfærdelige forhold i detentionscentre.

For mange blev det at sætte fod på europæisk jord det sidste stop på en mareridtsrejse, hvor de var blevet udsat for tortur, voldtægt og seksuelle overgreb samt truslen om at blive kidnappet og tilbageholdt for løsepenge. Stater bør iværksætte en hurtig indsats for at nedbryde menneskesmugler-netværk og få bragt gerningsmændene bag disse forbrydelser for retten.

Men nyt håb har spiret andre steder. Til trods for politisk dødvande i arbejdet med at fremskynde en regional tilgang til havredning og landsætning, hvilket UNHCR og IOM appellerede for sidste juni, har flere stater forpligtet sig til at modtage mennesker, der er blevet reddet i det centrale Middelhav – et potentielt fundament for en forudsigelig og varig løsning. Tusindvis af genbosættelsespladser til kvoteflygtninge er ligeledes blevet tilbudt af stater for at kunne evakuere flygtninge ud af Libyen.

Rapporten afdækker også væsentlige ændringer i ruterne, der anvendes af flygtninge og migranter. For første gang i de senere år blev Spanien den primære indgang til Europa, da ca. 6.800 ankom over land (gennem enklaverne Ceuta og Melilla) og yderligere 58.600 mennesker lykkedes med at krydse det farlige vestlige Middelhav. Som følge heraf blev dødstallet på det vestlige Middelhav firedoblet fra 202 i 2017 til 777 i 2018. Godt 23.400 flygtninge og migranter ankom til Italien i 2018, hvilket er fem gange mindre end året før. Antallet af ankomster over havet til Grækenland forblev på nogenlunde samme niveau, ca. 32.500 sidste år i forhold til 30.000 i 2017 – men landet oplevede næsten en tredobling i antallet af personer, der ankom via landgrænsen med Tyrkiet.

Andetsteds i Europa registrerede Bosnien-Hercegovina omkring 24.000 flygtninge og migranter, der ankom og rejste i transit gennem det vestlige Balkan. Cypern modtog flere både med syriske flygtninge fra Libanon, mens Storbritannien var vidne til et begrænset antal mennesker, der krydsede grænsen fra Frankrig hen imod slutningen af året.

Hele rapporten kan læses her.