UNHCR donerer udstyr til flygtninge studerende i Danmark

UNHCR’s Global Service Center i København har doneret bærbare computere og smartphones til flygtninge, der er blevet optaget på danske universiteter.

The volunteer network Student Refugees, helping refugees access and thrive in higher education in Denmark, receiving the donation from UNHCR in Copenhagen.

Det frivillige netværk Student Refugees, der hjælper flygtninge i Danmark med at få adgang til – og trives på – videregående uddannelser i Danmark, modtog for nylig en donation af bærbare computere og smartphones fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og organisationens Global Service Center i FN-Byen i København.

Udstyret, der tæller ni bærbare computere og tre smartphones vil blive uddelt til flygtninge i Student Refugees’ såkaldte ‘Buddies-program”, der parrer flygtninge, der er blevet optaget på et universitet i Danmark, med en frivillig mentor, som selv er studerende.

Student Refugees tæller i øjeblikket 40 universitets-studerende, der yder frivillig hjælp og støtte til flygtninge i Danmark i forhold til at forstå det danske uddannelsessystem, overkomme sprogbarrierer og gøre dem klar til at kunne ansøge om plads på en videregående uddannelse. De giver dem gode råd, vejlgening og hjælper med praktiske spørgsmål – men ligeså vigtigt yder de en værdifuld støtte, opbakning og motivation.

Siden netværket blev etableret i 2017, har Student Refugees hjulpet og været i kontakt med mere end hundrede flygtninge – og deres forholdvis nye  ‘Buddies-programm’ består i øjeblikket af 30 par flygtninge-studerende og deres mentorer.

Donationen blev modtaget af Student Refugees’ koordinator Anisha Schwille og Ammar Ibrahim, der selv er flygtning fra Syrien, snart afslutter sin kandidatgrad i kemi fra Københavns Universitet og nu er engageret som frivillig i netværket. Mirej Bakalli fra UNHCR’s Central Management Unit i København forestod overdragelsen af udstyret på vegne af UNHCR.

Bliv klogere på Student Refugees og deres arbejde i Danmark gennem denne videohistorie, som UNHCR producerede sidste år.