FN’s Flygtningehøjkommisær opfordrer til stærk respons på rekordhøje flygtningetal

I en tale til FN’s Sikkerhedsråd understregede FN’s Flygtningehøjkommisær Filippo Grandi, at det er muligt at adressere den hidtil usete stigmatisering af flygtninge og migranter.

FN’s Flygtningehøjkommisær Filippo Grandi i FN’s Sikkerhedsråd i New York, hvor han talte om forholdene for verdens flygtninge og fordrevne. © UN Photo/Evan Schneider

NEW YORK – FN´s Flygtningehøjkommisær, Filippo Grandi, mindede i sidste uge de international ledere i FN’s Sikkerhedsråd om deres afgørende rolle i at finde akutte svar på flygtningekriser verden over, der fortsætter i uformindsket styrke – og dét i en tid, hvor et giftigt og fjendsk sprog mod flygtninge og migranter er støt stigende.

I en tale til FN’s Sikkerhedsråd i New York kortlagde Grandi vejen frem, der kan adressere de mange kriser, som udfolder sig verden over.

”At skildre dette som en global krise, der ikke kan håndteres, mener jeg … er forkert,” sagde han. “Med politisk vilje, som I repræsenterer her på højeste niveau, og med forbedrede indsatser, som det fremgår af FN’s Globale Flygtningepagt (Global Compact on Refugees), vedtaget af FN’s Generalforsamling i december, er det muligt og presserende at tage fat på disse kriser. I som Sikkerhedsråd spiller en afgørende rolle.”

Tallene er uden fortilfælde – 68,5 millioner mennesker er tvunget på flugt verden over. Blandt dem er omkring 25,4 millioner flygtninge, og mere end halvdelen er under 18 år gamle. Langt de fleste flygtninge er flygtet til udviklingslande.

”85% af verdens flygtninge befinder sig i fattige eller mellemindkomstlande. Det er her, krisen er.”

UNHCR-lederen fremsatte tre appeller til medlemmerne af Sikkerhedsrådet.

For det første opfordrede han Sikkerhedsrådet til at samarbejde tæt for at adressere manglen på fred og sikkerhed, hovedårsagen til kriserne.

”Udaf de næsten 70 millioner mennesker, der er fordrevne eller flygtninge, flygter de fleste fra konflikter,” bemærkede han. “Hvis konflikter blev forhindret eller løst, ville de fleste flygtningestrømme forsvinde. Vi observerer stadig meget fragmenterede tilgange til at skabe fred og meget utilstrækkelige tilgange til fredsopbygning.”

Han nævnte den eskalerede vold i Libyen, som truer civile, og udtrykte særlig bekymring for flygtninge og migranter fanget i detentionscentre i områder, der er ramt af kamphandlinger.

Grandi nævnte, at det samme dag var lykkedes UNHCR at flytte flere end 150 personer fra Ain Zara-detentionscentret i det sydlige Tripoli til UNHCR’s faciliteter i et nærliggende sikkert område.

Venezuelanske flygtninge og migranter krydser grænsen for at nå Cucuta, Colombia. © UNHCR / Vincent Tremeau

For det andet, appellerede Grandi til medlemsstaterne om at øge støtten til de lande, der huser flest flygtninge. “85 % af verdens flygtninge befinder sig i fattige eller mellemindkomstlande. Det er her, krisen er. Støtten skal øges,” sagde han. “Deres gæstfrihed må ikke tages for givet.”

FN’s Flygtningehøjkommisær fremhævede den “fremragende” latinamerikanske solidaritet i lyset af, at ​​3,4 millioner venezuelanere har forladt deres land og søgt til 15 lande i regionen, herunder Colombia, Peru, Ecuador og Brasilien.

“Vores appel til de humanitære kriser i den region er en af ​​de dårligst finansierede globalt,” sagde han. “Manglende støtte til de pågældende lande vil efterlade deres regeringer udsatte.”

Han tilføjede, at FN’s Globale Flygtningepagt (Global Compact on Refugees) – en ny international rammeaftale, der blev vedtaget af medlemsstaterne i december sidste år – vil sikre et fælles ansvar for at støtte de, der er tvunget på flugt på grund af konflikt og forfølgelse, samt de samfund, som huser flygtninge.

For det tredje, opfordrede Grandi Sikkerhedsrådets medlemmer til at arbejde sammen for at fjerne forhindringer, der afholder folk fra at vende tilbage i sikkerhed og værdighed til deres oprindelseslande.

“Det er lige så meget en ret at vælge ikke at vende hjem.”

“Vi er i stigende grad udfordret af ét scenario, hvor fred ikke er opnået fuldstændigt,” udtalte han. “Men det udmøntes meget ofte i et pres på flygtninge til at vende hjem under ikke-ideelle omstændigheder.”

“Vi mener, at hjemvenden er en ret,” sagde Grandi. “Men det er lige så meget en ret at vælge ikke at vende hjem.”

Han nævnte, at næsten seks millioner syriske flygtninge ønsker at vende hjem, men mange er tilbageholdende på grund af en række bekymringer, herunder i forhold til bolig, beskæftigelse og sikkerhed samt ejendoms- og dokumentationsspørgsmål.

“Vi har brug for, at UNHCR og FN har adgang til de områder, som folk vender hjem til, for at opbygge den tillid, de desperat har behov for for at kunne træffe det meget vanskelige valg,” tilføjede Grandi.

Grandi pegede også på Myanmar, hvor hjemvenden ikke vil være mulig, med mindre der sker betydelige forbedringer på sikkerhed og værdighed, især i lyset af den fortsatte uro i den nordlige Rakhine stat.

Sikkerhedsrådets medlemmer udtrykte, ligesom Grandi, stor bekymring over det rekordhøje antal af flygtninge og fordrevne – og de fornyede deres løfte om at støtte berørte befolkninger. De anerkendte sammenhængen mellem konflikt og flugt, og at det er afgørende at arbejde sammen for at løse de grundlæggende årsager til konflikt.

En række medlemsstater udtrykte håb om, at vedtagelsen af ​​FN’s Globale Flygtningepagt vil give ny fremdrift i det internationale samarbejde for at imødegå flygtningestrømme og derigennem også bringe nye aktører inden for udvikling- og den private sektor på banen. Mange gentog også Grandi’s krav om retten til at vende hjem frivilligt, velinformeret og værdigt.