Danske virksomheder og fonde fokuserer i stigende grad deres aktiviteter ud fra FN’s 17 Verdensmål. Vi har brug for, at I går sammen med os for at sikre, at verdensmålene ikke forbliver en uopnåelig drøm for verdens millioner af flygtninge. UNHCR arbejder allerede sammen med førende brands for at øge flygtninges adgang til grøn energi, uddannelse og arbejde, så de kan skabe sig en tryg fremtid.
Som UNHCR-partner går I sammen med den største og stærkeste internationale aktør på flygtningeområdet – og med et meget velkendt brand. UNHCR har den globale gennemslagskraft og autoritet til at skabe løsninger for verdens flygtninge.
I bliver en del af en voksende international koalition af privatsektoraktører, som vi samarbejder med og løbende holder informeret om organisationens indsats og resultater – herunder også gennem højt profilerede events. Vi leverer også gerne skræddersyet informationsmateriale eller et foredrag – eller måske har I lyst at besøge os i FN Byen i København.
Danske virksomheder, fonde og individuelle filantroper kan hjælpe verdens flygtninge på flere måder:
- Ved at give et finansielt bidrag – enten som enkeltbidrag eller via en flerårig aftale. Hvert år skal 99% af UNHCR’s budget finansieres via frivillige bidrag. I mange af de nærområder, der huser allerflest flygtninge i dag, er UNHCR’s operationer desværre kritisk underfinansieret. Finansielle donationer er afgørende for, at vi hurtigt kan sætte ind med beskyttelse og nødhjælp, når mennesker tvinges på flugt fra deres hjem – og når vi skal hjælpe flygtninge med at genopbygge deres tilværelse gennem arbejde og uddannelse. Vi tager meget gerne en snak om, hvilke dele af vores hjælpearbejde, som har jeres særlige interesse.
- Ved at engagere jeres medarbejdere og kunder i arbejdet for verdens flygtninge. Et samarbejde med UNHCR skaber stolthed og loyalitet hos jeres medarbejdere og viser jeres kunder og samarbejdspartnere, at I er med til at tage ansvar for vores verden. Jeres kunder kan gøre en stor forskel gennem målrettede marketingskampagner. Og jeres medarbejdere kan også blive en del af samarbejdet med UNHCR for eksempel gennem egne indsamlinger eller støttekampagner.
- Ved at stille jeres kernekompetencer eller jeres kommunikationskapacitet til UNHCR’s rådighed. Mange danske virksomheder har særlige tekniske kompetencer og ressourcer, som kan skabe værdi for vores arbejde med at udvikle nye innovative løsninger for verdens flygtninge. Vi går meget gerne i dialog om, hvordan vi sammen kan få glæde af hinandens kompetencer gennem stærke partnerskaber. Vi har også brug for jeres stemme i arbejdet for verdens flygtninge, og kommunikation kunne derfor være en del af et partnerskab.
Det er nyt, at UNHCR fra vores nye tilstedeværelse i FN Byen i København nu rækker ud til den private sektor i Danmark, men vi har allerede partnerskaber i alle dele af verden – herunder med en række førende brands som eksempelvis H&M, IKEA, UPS, UNIQLO, Bill & Melinda Gates Foundation mv. Se et par eksempler her:
IKEA
IKEA Foundation er vores største privatsektorpartner. De hjælper UNHCR med at skaffe husly, sundhedspleje, uddannelse og energi til flygtninge og værtssamfund i Asien, Afrika og Mellemøsten.
UPS
UPS Foundation bidrager med logistisk ekspertise, økonomiske støtte og serviceydelser til at understøtte og forbedre UNHCR’s nødhjælpsberedskab.
H&M
H&M Foundation hjælper UNHCR med at levere mad, husly, støtte og registrering af mennesker på flugt med et akut behov for hjælp. De har desuden særligt fokus på støtte til børn.
Nyt om partnerskaber med den private sektor i Danmark
Ældre ægtepar på flugt får nyt og bedre liv som resultat af UNHCR-projekt med fokus på kroniske sygdomme
Dansk støttet projekt redder liv blandt flygtninge med kroniske sygdomme i Tanzania.
Novo Nordisk Fonden bevilger 1 million kr. til UNHCR’s akutte nødhjælpsindsats i Pakistan
Flere end 6,4 millioner mennesker i Pakistan har lige nu desperat brug for nødhjælp på grund af de altødelæggende oversvømmelser og jordskred, som hærger landet. Omkring 33 millioner mennesker er de seneste uger blevet ramt af monsunregnen og oversvømmelser, som har...
Nyt grønt UNHCR-initiativ vil forbedre flygtninges adgang til rent vand
Et nyt initiativ, der lanceres i dag, vil forbedre flygtninges adgang til rent drikkevand. Som en del af Project Flow initiativet vil soldrevne vandpumper erstatte dieselpumper i seks afrikanske lande, som er særligt ramt af klimaforandringernes konsekvenser. Op imod...