UNHCR’s Nansen Flygtningepris er opkaldt efter den norske polarforsker, diplomat, humanist og Nobelpristager Fridtjof Nansen. Han tjente som første højkommissær i flygtningespørgsmål under det daværende ”Folkenes Forbund”, men fortsatte efterfølgende med sit visionære og humanitære arbejde for flygtninge verden over.
Vinderne modtager 150.000 USD, der generøst er doneret af Norge og Schweiz. Fire regionale finalister modtager også anerkendelse.
Den første prismodtager var den tidligere amerikanske førstedame, Eleanor Roosevelt, som var første formand for FN’s Menneskerettighedskommission.