UNHCR: 5,8 millioner flygtningebørn er fortsat uden skolegang, mens nedskæringer i finansieringen truer de fremskridt, der allerede er opnået

UNHCR's seneste årlige uddannelsesrapport, Pathways to the Future: Education, Opportunity and Self-Reliance, anslår, at 5,8 millioner – svarende til 44 procent – af verdens 13,1 millioner flygtningebørn i skolealderen ikke gik i skole sidste år.

”Når jeg ser tilbage på mine egne år som flygtning, forstår jeg præcis, hvad uddannelse betød. Det gav mig muligheder, som jeg ellers kunne være gået glip af på grund af flugten. Den hjalp mig med at genopbygge mit liv og forme min egen fremtid,” siger FN's flygtningehøjkommissær, Barham Salih.

”Uddannelse er beskyttelse. Men det er også en vej til muligheder og selvforsørgelse. I en tid med et alvorligt pres på finansieringen af humanitære indsatser og udviklingsarbejde risikerer nedskæringer på uddannelsesområdet at rulle årtiers fælles investeringer tilbage og lukke mulighederne for en hel generation af børn og unge.”

Overgangen fra grundskole til udskoling og ungdomsuddannelse er fortsat en af de største udfordringer for flygtningebørn. Mens 65 procent af flygtningebørnene i den skolepligtige alder for grundskolen var indskrevet her i 2025, var kun 32 procent indskrevet i udskolingen

For piger på flugt er overgangen tæt på et bristepunkt. Piger og drenge går i grundskole i stort set samme omfang, men forskellen vokser markant i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Fattigdom, sikkerhedsrisici, tidlige ægteskaber og andre belastninger betyder, at stadig flere teenagepiger må forlade skolen.

På den baggrund viser udviklingen inden for videregående uddannelse, hvad vedvarende investeringer kan føre til. Andelen af flygtninge, der er indskrevet på videregående uddannelser, nåede et rekordhøjt niveau på 11 procent i 2025 mod 9 procent i 2024. For første gang var mere end 450.000 flygtninge indskrevet på en videregående uddannelse – det højeste antal nogensinde. Fremgangen betyder, at UNHCR og organisationens partnere fortsat er på rette vej mod målet om, at 15 procent af flygtningene skal være indskrevet på en videregående uddannelse inden 2030. Det skal blandt andet ske gennem bedre adgang til universiteter, erhvervsuddannelser, digitale læringsmuligheder, stipendier og uddannelsesforløb i tredjelande.

Videregående uddannelse kan have særlig stor betydning for kvinder og piger på flugt, fordi den giver adgang til kompetencer, kvalifikationer, beskæftigelse og potentielt langt større økonomisk selvstændighed. Men adgangen er fortsat meget ulige. I mere end 80 procent af de lande, der indberettede data, var andelen af flygtninge indskrevet på videregående uddannelser sidste år fortsat lavere end landenes nationale gennemsnit. I lavindkomstlande og lande præget af konflikter var kun 2 procent af flygtningene indskrevet på en videregående uddannelse mod 13 procent af landenes egne borgere.

Investeringer i flygtninges uddannelse handler også om at styrke de nationale uddannelsessystemer, som både flygtninge og værtssamfund benytter. I takt med at flere flygtninge går i skole sammen med børn fra de lande og lokalsamfund, der huser dem, er der behov for tilstrækkeligt mange lærere, klasselokaler, undervisningsmaterialer og finansiering, hvis inklusionen skal fungere i praksis.

UNHCR opfordrer det internationale samfund og udviklingspartnere til at beskytte finansieringen af uddannelse og investere i de nationale systemer i lande, der huser flygtninge.

”Vores ambition skal række længere end blot at holde børn i klasselokalerne. Flugt bør ikke sætte grænserne for et barns liv. Et barn, der får mulighed for at lære i dag, står bedre rustet til at bidrage til samfundet og forsørge sig selv i morgen – uanset om barnet en dag vender hjem, skaber sig en fremtid i det land, der har givet det beskyttelse, eller søger muligheder andre steder. Det er vores ansvar at sikre, at de får den mulighed,” siger Barham Salih.

For mere information, kontakt venligst:

• Andreas Floistrup, [email protected], +45 28 15 72 28