"I er ikke alene"
"I er ikke alene"
"Mist ikke håbet. Vi er der for jer, så længe der er behov"
Mere end tre år efter Ruslands fuldskalainvasion fortsætter angrebene mod civile med uformindsket styrke. På samme tid er mange ukrainere bange for, at omverdenen vil glemme dem. Vær med til at sende en hilsen til krigens ofre i Ukraine:
”Mist ikke håbet – Vi er der for jer, så længe der er behov.”
Med denne hilsen ønsker vi at vise vores fælles støtte til alle dem, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem og måske har mistet deres kære. Vores mål er at vise krigens ofre, at vi er der for dem, så længe der er behov. Jo flere hilsner vi kan sende, jo større forskel gør vi.
Skriv under på vores hilsen nu.
Situationen for den ukrainske befolkning
6.700.000
er flygtet ud af Ukraine
3.700.000
er internt fordrevne
12.700.000
har behov for humanitær hjælp
—Alina, 7 år
Da nabogrunden blev ramt af russiske bombardementer måtte Alina på 7 år og hendes familie flygte til byen Mykolaiv. Heldigvis kom ingen til skade.
Desværre blev Alinas bedstemor og oldemor tilbage i landsbyen. Kort efter blev de begge dræbt i russiske luftangreb, mens de var ude at gå tur, tæt på deres hjem.
Da Alina og hendes famlie endelig kunne vende hjem til deres hus havde eksplosioner smadret en stor del af det. Med hjælp fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og vores lokale partnere er huset blevet genopbygget, og familien lever der i dag.