DR Congo
DR Congo
Millioner af mennesker er tvunget på flugt inden for landets grænser såvel som ud af landet. Oven i det er der lige nu udbredt ebola- og kolerasmitte, som kan være livsfarligt at blive smittet med, hvis man ikke kan få behandling.
De fleste mennesker, der er tvunget på flugt fra krig, konflikt og forfølgelse i DR Congo, opholder sig på det afrikanske kontinent – primært i lande som Angola, Burundi, Republikken Congo, Rwanda, Uganda, Tanzania og Zambia.
Kan du give en forstærket presenning til en familie, så de kan skabe et midlertidigt ly, hvor de kan være sikre
Kan du forsyne en familie med et køkkensæt, som gennemsnitligt holder i to år
Kan du give en familie på flugt forsyninger til at pleje et spædbarn
”Bevæbnede mænd dræbte min kone og tre af vores børn. Jeg ved stadig ikke hvorfor.”
– Kadima Kabenge, minearbejder, der flygtede fra angreb i Kasai-provinsen
Situationen i DR Congo:
Årtiers konflikt i landet har betydet, at flygtningelejre er overfyldte, og basale tjenester er tyndslidte og dyre, hvilket påvirker både flygtninge og lokalsamfundene i de lande, de opholder sig i. Hungersnød er en voksende bekymring på grund af stigende priser og klimaændringer, og udbredte sygdomsudbrud såsom ebola og kolera er bekymrende. Vold mod kvinder og børn er også udbredt, og kvinders og pigers kroppe er blevet en del af slagmarken i konflikten.
Mange af dem, der er tvunget på flugt, får deres menneskerettigheder krænket i de lande, de opholder sig i. Dette inkluderer begrænset bevægelsesfrihed samt adgang til arbejde og uddannelse. Diskrimination og begrænsede asylpladser skaber udfordringer for flygtninge. Årsagerne til at folk flygter fra DRC er ustabilitet, vold, konflikt og mangel på fødevarer.
Mange flygtninge vil forblive i nabolandene, så lokal integration er vigtig. Der er dog også håb om frivillig genbosættelse til de områder af DR Congo, hvor det er sikkert at vende hjem igen. Nogle værtslande har forpligtet sig til at holde grænserne åbne for flygtninge, og der arbejdes på at styrke retten til at søge asyl og beskyttelse for flygtningene.
I UNHCR samarbejder vi med humanitære partnere og regeringer for at beskytte og støtte flygtninge og asylansøgere. Der vil være fokus på diversitet, beskyttelse mod udnyttelse og misbrug samt hjælp til nye og langvarige flygtningestrømme. Desuden er det en prioritet at fremme økonomisk selvforsørgelse og inklusion i samfundet.
UNHCR’s arbejde i DR Congo har de seneste år været markant underfinansieret, hvilket har haft fatale konsekvenser for vores arbejde og de mennesker, som har akut brug for vores hjælp og beskyttelse.
Sådan hjælper UNHCR, FN's Flygtningeorganisation
UNHCR hjælper mennesker på flugt i DR Congo gennem aktiviteter, der sigter mod at forebygge og reagere på seksuel- og kønsbaseret vold og ved at styrke beskyttelsen af sårbare mennesker, herunder kvinder og børn.
Nødhjælp og beskyttelse: UNHCR hjælper fordrevne i DR Congo ved at samarbejde med regeringen og andre organisationer for at levere livsvigtige forsyninger som mad, vand, husly og medicinsk hjælp.
Registrering og identifikation: VI identificerer og registrerer flygtninge og internt fordrevne for at sikre, at de får den støtte og beskyttelse, som de har brug for.
Holdbare løsninger: UNHCR fokuserer på at skabe bæredygtige løsninger ved at genopbygge samfund og infrastruktur i områder, hvor folk vender tilbage, samt lette integrationen af flygtninge i nye samfund.
Fred og stabilitet: Der arbejdes på at tackle konfliktens årsager ved at samarbejde med internationale partnere og støtte fredsmægling for at bringe en ende på konflikten og skabe sikre forhold for folk til at vende tilbage.