UNHCR: Trods våbenhvile tvinges flere mennesker på flugt i Libanon

På trods af, at der har været annonceret en våbenhvile siden 17. april, er fordrivelsen og den humanitære krise i Libanon langt fra ovre.

”Situationen er meget skrøbelig og præget af fortsatte israelske luftangreb, beskydning, nedrivninger, evakueringsordrer, forbud mod at vende tilbage til visse områder og bevægelsesrestriktioner, som fortsat tvinger mennesker på flugt igen og igen og får de humanitære behov til at vokse hurtigt,” fortæller Karolina Billing, der er chef for UNHCR, FN’s Flygtningeorganisations, arbejde i Libanon.

UNHCR fremhæver, at selvom hovedstaden Beirut ikke er blevet ramt af angreb i de seneste uger, og situationen i Libanon fylder mindre i medierne, lever civile i det sydlige Libanon og dele af Bekaa-dalen med den samme frygt for deres liv som før våbenhvilen. Og flere bliver tvunget på flugt.

”Siden 17. april er mindst 380 mennesker blevet dræbt trods den annoncerede våbenhvile. Store dele af landet er fortsat ramt af omfattende ødelæggelser, som påvirker hjem for hundredtusinder af mennesker samt vigtig, basal infrastruktur,” fortæller Karolina Billing.

Ifølge National Council of Scientific Research i Libanon (CNRS) blev 428 boliger ødelagt og yderligere 50 beskadiget alene i de første tre dage af våbenhvilen. Civile bliver stadig direkte ramt, og utrygheden præger fortsat menneskers beslutninger om, hvorvidt de tør vende tilbage til deres byer og landsbyer eller forbliver, hvor de er, i relativ sikkerhed – indtil videre. Mange fordrevne får slet ikke lov til at vende tilbage til områder i syd, som kontrolleres af den israelske hær.

Selvom alle fordrevne længes efter at vende hjem, og tusindvis af familier har forsøgt at gøre det siden våbenhvilen, er disse bevægelser forsigtige og ofte kun midlertidige. Mange tager tilbage for at se, om det er sikkert at vende hjem, blot for at opdage, at deres hjem er ødelagt, deres nabolag er utrygt og at basale tjenester ikke er tilgængelige. Familier flygter, vender kortvarigt tilbage og flygter igen – fanget i gentagne og udmattende cyklusser af usikkerhed.

”De, der vender tilbage, møder en barsk virkelighed: omfattende ødelæggelser af boliger og infrastruktur, ingen elektricitet eller vand, beskadigede eller ikke-fungerende sundhedsfaciliteter og skoler samt fortsatte risici fra ueksploderet ammunition,” fortæller Karolina Billing og fortsætter:

”Så sent som i sidste uge mødte jeg familier, der havde forsøgt at vende tilbage til deres hjem i Nabatieh og Tyre, blot for at vende tilbage til den fælles indkvartering, de havde fået tildelt, endnu mere knuste efter at have set deres hjem fuldstændig ødelagt. En mand viste mig et billede af sit nedrevne hus på sin telefon. Han er nu tilbage i Saida og sover på gulvet på en skole omdannet til husly, uden noget at vende tilbage til,” fortæller Karolina Billing.

Der er også fortsat bevægelser over grænserne. Efter den fornyede optrapning af konflikten den 2. marts har over 310.000 syrere krydset ind i Syrien fra Libanon og rapporterer, at de ikke havde noget andet reelt valg end at rejse.

Samtidig er indsatsen i Libanon kritisk underfinansieret, hvor kun 38 procent af de nødvendige midler indtil videre er blevet dækket. Det begrænser i høj grad omfanget og kontinuiteten af leveringen af den livreddende hjælp.

På trods af disse udfordringer fortsætter UNHCR med at støtte den regeringsledede indsats og arbejder tæt sammen med nationale myndigheder og partnere for at levere beskyttelse og husly samt kontant- og basal nødhjælp.

Denne skrøbelige våbenhvile skal overholdes, så fordrevne familier kan vende sikkert hjem – og det kræver fortsat international opbakning.

For mere information, kontakt venligst:

• Andreas Fløistrup: [email protected], +45 2815 7228