UNHCR og danske fonde bidrager til integrationen af flygtninge i Kenya

Rahmo Muktar er blevet tvunget på flugt fra sit hjem i Somalia. Hun bor nu i Kakuma, som er én af verdens største flygtningelejre. I lejren lever over 330.000 mennesker, hovedsageligt fra Sudan, Etiopien, DR Congo og Somalia. Her bor Rahmo side om side med andre flygtninge – hvoraf mange har boet der, siden lejren blev etableret i 1992. I gennemsnit bor en person i lejren i 17 år, og de menneskelige omkostninger er enorme.

Siden 2010 har Rahmo fungeret som Community Health Promoter i Kakuma og omegn, hvor hun vejleder og støtter patienter, der lever med ikke-smitsomme sygdomme som for eksempel luftvejs- og hjertekarsygdomme. Ikke-smitsomme sygdomme er et voksende problem blandt flygtninge i Kakuma, hvor der også bliver flere ældre mennesker og dermed flere sygdomstilfælde. Rahmo lever selv med forhøjet blodtryk, mens hendes 22-årige datter, Hani Abass Osman, er i behandling for diabetes.

"Uddannelsen som Community Health Promoter har givet mig viden om, hvordan jeg skal håndtere min egen tilstand og samtidig støtte min datter med hendes diabetes. Vi modtager medicin fra klinikken hver måned, og det har hjulpet os med at fortsætte med at leve sundt," siger Rahmo og fortsætter:

"Som Community Health Promoter bruger jeg også det, jeg har lært, til at hjælpe andre i lokalsamfundet med at forstå deres sygdom og til at søge behandling og pleje i tide."

UNHCR driver en række sundhedsfaciliteter i lejren, hvor Rahmo får hjælp og nu også selv hjælper til. Sidste år blev mindre end en fjerdedel af UNHCR's budget for Kenya finansieret, og UNHCR’s indsatser er blevet kraftigt reduceret. Sundhedsfaciliteterne er overbebyrdede, da Kakuma også rammes af en række smitsomme sygdomme som malaria, kolera og mæslinger. Modtagelsescentrene for nyankomne flygtninge er overfyldte, antallet af sagsbehandlere er skåret, og nedskæringerne i sundhedspleje, vand og uddannelse har berørt både flygtninge og omkringliggende lokalsamfund.

Rahmo hjælper dagligt sin datter med at overvåge hendes tilstand, tage medicin og møde op til klinikaftaler. For mange familier er regelmæssig adgang til velfungerende klinikker, gratis medicin og støtte i lokalsamfundet essentielt for at håndtere deres ikke-smitsomme sygdomme.

"Medicinen og støtten fra klinikken har hjulpet mig med at håndtere min diabetes bedre. Min mor støtter mig hver dag i at følge behandlingen og i at overvåge min tilstand, og sundhedsarbejderne er der altid for at vejlede os," siger Hani Abass Osman.

Partnerskab styrker sundhedstilbud og adgang til vand
Formålet med UNHCR’s partnerskab med Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden har været at styrke adgangen til sundhedsydelser og behandling for flygtninge og lokalsamfund i Kakuma gennem blandt andet renovering og opførelse af specialklinikker for ikke-smitsomme sygdomme på seks sundhedsfaciliteter.

Klinikkerne har fået bedre udstyr, mere kvalificeret personale, bedre strømforsyning og adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold. Tidligere oplevede klinikkerne perioder med utilstrækkelig eller manglende vandforsyning – hvilket bidrog til spredningen af sygdomme som kolera og øgede risikoen for infektioner og svækkede behandlingsforløb hos patienterne. Nu dækkes 100% af vandbehovet.

Der er samtidig indgået en strategisk aftale med uddannelsesinstitutionen Kenya Medical Training College, hvor flygtninge nu uddanner sig inden for sundhedssektoren med stipendier finansieret af partnerskabet. Uddannelsesinstitutionen er blevet renoveret og udvidet, så dobbelt så mange studerende nu kan få undervisning, mens der samtidig er etableret en lang række nye sovepladser til dem, der kommer langt fra, hvilket tilsammen vil sikre flere uddannede sundhedsmedarbejdere lokalt.

Derudover har partnerskabet sikret, at flere personer, ligesom Rahmo, er blevet uddannet til Community Health Promoters, der bistår folk med ikke-smitsomme sygdomme i at forstå deres sygdom, få pleje og medicin og følge behandlingen. Sammen med de fysiske forbedringer og mere sundhedspersonale har det sikret, at flere er blevet diagnosticeret og behandlet for ikke-smitsomme sygdomme.

Fra midlertidig lejr til lokalt bysamfund
Kenya huser mere end 835.000 flygtninge og asylansøgere. Den kenyanske regering arbejder for, at områderne gradvist bliver en del af de kenyanske samfund omkring dem, så flygtninge og lokalsamfund får adgang til sundhedsydelser, vand og sanitet, uddannelses- og jobmuligheder, identitetskort og bankservices (den såkaldte Shirika-plan).

Planen ligger i forlængelse af den internationale Global Compact on Refugees, som peger på behovet for varige løsninger og bedre lokal integration. Som FN’s Flygtningehøjkommissær, Barham Salih, sagde ved et besøg i Kakuma i januar 2026:

"At være flygtning skal være en midlertidig situation, ikke en permanent smerte."

For at kunne overdrage ansvaret for udvalgte sundhedsfaciliteter og vandsystemer i Kakuma, og få flygtninge inkluderet i nationale systemer, har partnerskabet sørget for, at faciliteter og systemer opføres i tråd med Kenyas nationale standarder. Det har muliggjort at, en række UNHCR-støttede sundhedsklinikker nu er blevet registreret som offentlige, kenyanske sundhedsklinikker og integreret i Kenyas nationale sundhedsovervågnings- og informationssystemer. Partnerskabet har også medvirket til, at vand- og sanitetsansvaret i Kakuma gradvist bliver overdraget fra UNHCR til den kenyanske regering.