Statsløs i Danmark: Ibrahims kamp for statsborgerskab og tilhørsforhold

I og omkring den stille by Brønderslev i Nordjylland tilbringer Ibrahim Sultan sine dage bag rattet i sin taxa, hvor han henter og bringer passagerer. Som selvstændig taxachauffør er han vant til at svare på spørgsmål fra nysgerrige kunder om sin baggrund og om, hvad der bragte ham til Danmark. Men når han fortæller, at han har boet i Danmark i over 20 år som statsløs, er reaktionen ofte overraskelse og forundring.

”Mange ved ikke, hvad det vil sige at være statsløs, eller at der overhovedet findes statsløse mennesker i Danmark,” fortæller han.

Der er i øjeblikket mere end 8.500 statsløse i Danmark. At være statsløs betyder, at man ikke er anerkendt som borger af noget land, og derfor ofte har svært ved at få adgang til grundlæggende rettigheder.

”For mig betyder det at være statsløs en dyb følelse af værdiløshed, fordi det betyder, at man mangler tilknytning til en nation,” forklarer Ibrahim.

© UNHCR

En ny begyndelse

Ibrahim tilhører Rohingya-folket – verdens største statsløse befolkningsgruppe. Gennem sin barndom og ungdom i Myanmar blev han udsat for mobning, overgreb og udelukkelse på grund af sin etnicitet. Da Myanmar ikke anerkender Rohingyaernes statsborgerskabsrettigheder, blev Ibrahim født statsløs og nægtet adgang til basale rettigheder. Selv det at bevæge sig rundt i sit fødeland var en udfordring på grund af manglende dokumenter.

Som 18-årig flygtede han til Malaysia i håb om en bedre fremtid. Her mødte han sin kommende hustru, og parret fik deres to første børn. Efter mere end 13 år i landet blev den unge familie genbosat i Danmark gennem UNHCR’s genbosætningsprogram.

”Jeg kom til Danmark og fik mulighed for at arbejde. Her har mine børn adgang til uddannelse og sundhedsvæsenet. Jeg værdsætter virkelig de muligheder, Danmark giver.”

Barrierer for statsborgerskab

Da Ibrahim, hans hustru og deres to små børn ankom til Danmark, fik de midlertidige opholdstilladelser. Det gav forældrene mulighed for at arbejde og børnene adgang til børnehave og senere skole.

For mig betyder det at være statsløs en dyb følelse af værdiløshed

Med tiden voksede familien. Ibrahim og hans hustru fik tre børn mere – alle født i Danmark og tildelt dansk statsborgerskab. For Ibrahim og hans hustru er den største barriere for at opnå statsborgerskab at bestå de krævede sprog- og indfødsretsprøver, da de er analfabeter.

”Dem, der ikke har gået i skole i Danmark eller lært at læse og skrive, har meget svært ved at bestå prøven. Det gælder mig selv, min hustru og min svigermor. Min hustru lærte for eksempel aldrig at læse og skrive, fordi hun ikke kunne gå i skole på grund af krig. Så det er ikke nemt for hende at skulle lære det nu,” forklarer den 51-årige.

Ibrahim og hans hustru er langt fra alene i deres kamp. Mange statsløse personer står over for lignende udfordringer. Derfor har UNHCR anbefalet, at Danmark gør vejen til statsborgerskab lettere for statsløse personer.

”UNHCR anbefaler, at der tages højde for analfabetisme i sprog- og indfødsretsprøver, så de får en fair chance,” siger Rania Elgindy, juridisk medarbejder ved UNHCR’s nordiske og baltiske kontor.

Rejseudfordringer

På grund af deres status som statsløs kan Ibrahim og hans hustru hverken stemme eller få pas. Når de rejser til udlandet, må de benytte midlertidige rejsedokumenter udstedt af Udlændingestyrelsen. Disse dokumenter vækker ofte mistanke og fører til forsinkelser, spørgsmål og komplikationer ved visumansøgninger eller i lufthavnen.

Jeg har nu min egen virksomhed og mangler ikke noget – bortset fra statsborgerskab.

Ifølge Rania Elgindy står mange statsløse personer i lignende situationer.

”Personer uden statsborgerskab oplever ofte store barrierer for international rejse på grund af manglen på anerkendte rejsedokumenter. Selv når dokumenter udstedes, bliver de ikke nødvendigvis accepteret af andre stater.”

Holder fast i håbet

I dag driver Ibrahim sit eget taxaselskab og er en aktiv del af Rohingya-fællesskabet i Danmark, hvor han regelmæssigt mødes med andre, der befinder sig i samme situation.

”Når vi har boet i Danmark i så mange år, hvorfor kan vi så ikke blive statsborgere? Jeg arbejder, er selvstændig og har aldrig begået en forbrydelse. Jeg betaler skat. Hvad mere skal jeg gøre?” spørger han.

Selvom vejen til statsborgerskab virker lang og ofte uopnåelig, har Ibrahim ikke opgivet håbet.

”Jeg har fået et nyt liv i Danmark og har altid været taknemmelig for den hjælp, jeg fik, da jeg ankom uden en krone på lommen. Jeg har nu min egen virksomhed og mangler ikke noget – bortset fra statsborgerskab.”