Sudanesiske flygtninge samles under en uddeling af nødhjælp nær Tchads grænse til Sudan, april 2025. © UNHCR/Nicolo Filippo Rosso
To år efter konfliktens begyndelse i Sudan er situationen fortsat dybt alvorlig.
Vi står midt i verdens største flygtningekrise – og samtidig den værste mangel på finansiering af det humanitære arbejde i årtier.
”Den brutale konflikt, som stadig raser, har efterladt millioner af mennesker i dyb nød, revet familier fra hinanden og truer stabiliteten i hele regionen. Behovene vokser dag for dag,” siger Olga Sarrado Mur, talsperson for UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation.
Næsten 13 millioner mennesker er tvunget på flugt. Af dem er næsten 4 millioner flygtet ud af landet til nabolande som Egypten, Sydsudan, Tchad, Libyen, Etiopien, Den Centralafrikanske Republik – og helt til Uganda. Selv i konfliktens andet år stiger antallet af mennesker, der flygter – alene i 2024 flygtede mere end 1 million mennesker ud af Sudan.
”Mange fortæller om at have været udsat for eller oplevet vold og voldtægt, drab og andre overgreb. Halvdelen af dem, der bliver tvunget på flugt, er børn – tusindvis af dem rejser alene. Sudan er nu det land i Afrika, med den største andel af dets befolkning på flugt svarende til hver tredje sudaneser,” siger Olga Sarrado Mur.
Da kampene i Khartoum for nylig stilnede af, åbnede det en mulighed for at nå ud til flygtninge og internt fordrevne, som har været afskåret fra hjælp i næsten to år. Tusindvis er begyndt at vende hjem til Khartoum, Omdurman, Wad Madani og Jazeera, men det svarer stadig kun en brøkdel af de millioner, der fortsat er drevet på flugt.
UNHCR opskalerer støtten til de familier, der vælger at vende hjem – men konflikten har lagt byernes infrastruktur og sundhedssystemer i ruiner.
”Samtidig er manglen på finansiel støtte til vores arbejde katastrofal. I år har vi indtil videre fået mindre end 10 procent af de midler, der er nødvendige for, at vi kan give tilstrækkelig med nødhjælp i regionen. Det betyder, at vi ikke kan dække selv de mest basale behov,” siger Olga Sarrado Mur, og forsætter.
”Nedskæringer i støtten til vores arbejde betyder, at vi er tvunget til at prioritere benhårdt – og mange flygtninge efterlades som konsekvens af dette uden den hjælp, de har brug for. Det sker netop på et tidspunkt, hvor behovene aldrig har været større.”
I Sudan betyder det fx, at op mod en halv million mennesker risikerer at miste adgang til rent drikkevand – hvilket øger risikoen for kolera og andre sygdomme markant. Det gør det også sværere for os at flytte nyankomne flygtninge til mere sikre områder, væk fra overfyldte lejre ved grænserne i lande som Sydsudan og Tchad. Her sidder over 280.000 mennesker fast uden tilstrækkeligt med tag over hovedet, rent vand eller adgang til sundhedspleje.
I Uganda er skolerne hårdt presset af det stigende antal mennesker, der bliver tvunget til at flygte hertil fra Sudan og DR Congo. Manglende finansiel støtte betyder overfyldte klasselokaler og dårligere undervisning – hvilket får færre børn til at starte eller blive i skole. For piger øger det risikoen for tidligt ægteskab. For drenge betyder det pres for at finde arbejde eller fortsætte videre på en livsfarlig flugt.
I alle modtagerlande må vi lukke sociale indsatser og initiativer, hvilket blandt andet rammer tusindvis af kvinder og piger, der har været udsat for vold og overgreb – de mister adgang til beskyttelse, sundhedshjælp og rådgivning.
”Uden fred, hjælp og fremtidsperspektiver i nærområderne bliver flere tvunget til at søge sikkerhed udenfor Sudans grænser. Mere end 70.000 sudanesere er flygtet til Uganda. Og selvom antallet af sudanesiske flygtninge, der ankommer til Europa, stadig er lavt, steg det med 38 procent i de første måneder af 2025 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Vi frygter, at flere vil følge efter – ikke fordi de vil, men fordi de føler, de ikke har andet valg,” siger Olga Sarrado Mur.
På trods af udfordringerne holder nabolandene deres grænser åbne, og lokalsamfundene deler de få ressourcer, de har, med de mennesker, der bliver tvunget på flugt hertil. I UNHCR gør vi vores bedste for at blive ved med at levere den hjælp og beskyttelse, som mennesker på flugt har brug for – selv i svære tider som disse. Men ud over nødhjælp har vi også brug for udviklingsmidler, både for at støtte modtagerlandene og give hjemvendte mulighed for at genopbygge deres liv.
”Men med stadigt skiftende frontlinjer, mennesker på konstant flugt og penge, der slipper op, er det svært at bevare håbet. En politisk løsning og fred i Sudan er mere nødvendig end nogensinde før,” siger Olga Sarrado Mur.
Se videomateriale fra Sudan og nabolande her
Se billeder fra Sudan og nabolande her
Pressekontakt:
Andreas Fløistrup, [email protected], +45 28 15 72 28
Del på Facebook Del på Twitter
