UNHCR logo
  • GIV ET BIDRAG
UNHCR logo
  • Søg
  • Danmark
  • Menu

Go to country site:

Danmark Eesti Regional site Suomi Island Lietuva Latvija Norge Sverige

Vælg sprog for vores globale side

English Français Español عربي
Vælg en landeside
  • GIV ET BIDRAG
  • Data & Nøgletal
  • For den private sektor
  • Få hjælp

Del

Facebook X
  • Om os
    • Hvem vi hjælper
    • UNHCR i verden
    • FN’s Flygtningehøjkommissær
    • Vores ambassadører
    • UNHCR’s historie
    • Data, nøgletal og ressourcer
    • Nansen Flygtningepris
  • Vores arbejde
    • Beskyttelse
    • Familiesammenføring
    • FNs Verdensmål og mennesker på flugt
    • Global Compact on Refugees
    • Integration
    • Kvoteflygtninge
    • Nødhjælp
    • Statsløshed
    • UNHCR i Danmark
  • Nødsituationer
    • Afghanistan
    • DR Congo
    • Flugten til Europa
    • Rohingya-krisen
    • Sudan
    • Sydsudan
    • Syrien
    • Ukraine
    • Venezuela
    • Yemen
  • Nyheder
  • Danmark som donor
  • Støt os
    • Giv et bidrag
    • Støt som virksomhed
    • Arv og testamente
    • Få emails fra os
    • Se vores indsamlingsaktiviteter
    • Er du blevet ringet op?
    • Har du modtaget en sms fra os?
    • Skattefradrag
    • Ofte stillede spørgsmål
  • Kontakt os
Søg UNHCR
Afslut søgning
 
  • Hjem

Flygtninge-iværksættere skaber arbejdspladser i Rwanda

UNHCRs partner Inkomoko i Rwanda træner flygtninge i at drive forretning. Resultaterne er markante: Flygtningene bliver i højere grad selvforsørgende og forbedrer deres levevilkår, mens de skaber økonomisk vækst.

Inkomoko in Kigali, Rwanda © UNHCR / Hector Perez.

Af Elisabeth Arnsdorf Haslund i Kigali, Rwanda  |  13.03.2019

Jacqueline Muhimpundu kom til Rwanda med sine børn i 2015 på flugt fra uro og vold i hjemlandet Burundi. Hun måtte efterlade sin mand hjemme i Burundi, og hun ved i dag ikke, om han stadig er i live.

“Jeg har ikke hørt fra ham siden januar 2016. Jeg ved ikke, hvor han er,” siger Jacqueline, der selv forsørger sine fire børn.

I Burundi levede Jacqueline af at sælge tekstiler på markedet, men i Rwanda har hun skabt sin egen virksomhed på baggrund af færdigheder, hun lærte gennem UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, da da hun måtte flygte til Kenya for mange år siden. Nu er Jacqueline flygtning for tredje gang i sit liv – men hun er også iværksætter med en voksende forretning, der fremstiller sæbe og rengøringsartikler.

“Da jeg kom til Rwanda, var dét det første, jeg tænkte på, fordi jeg vidste, at jeg allerede havde færdighederne til det,” forklarer Jacqueline.

“Vi mener, at flygtninge med deres kompetencer og en iværksætter-tankegang virkelig kan være med til at bidrage til at udvikle vores land. Og de kan blive selvforsørgende.”

Hun er en af de mange flygtninge i ​​Rwanda, der har haft stor gavn af de træningsprogrammer for iværksættere, der tilbydes af Inkomoko, som er en af UNHCR’s partnere. Inkomoko er den rwandiske afdeling af African Entrepreneur Collective og træner både lokale og flygtninge med iværksætterdrømme.

“Flygtninge har færdigheder og kompetencer, når de ankommer. De kommer hertil, fordi de har brug for sikkerhed og tryghed, men vi mener, at de med deres kompetencer og en iværksætter-tankegang virkelig kan være med til at bidrage til at udvikle vores land. Og de kan blive selvforsørgende,” forklarer Lydia Irambona, direktør for Special Projects and Government Relation i Inkomoko.

Sidste år gennemførte 1.699 flygtninge-iværksættere Inkomokos træningsprogram. Her har de lært alt om at drive en virksomhed, lige fra bogføring og salg til markedsføring og kundepleje.

“Vi lærer dem, hvordan man driver en virksomhed i Rwanda, alle de gældende ”dos and don’ts” som iværksætter. Vi træner iværksættere fra alle typer af brancher – landbrug, detail- og engroshandel, restauranter og mode,” siger Lydia Irambona.

IMGL8327

”Vi mener, at flygtninge med deres kompetencer og en iværksætter-tankegang virkelig kan være med til at bidrage til at udvikle vores land. Og de kan blive selvforsørgende,” forklarer Lydia Irambona. Hun er direktør for Special Projects and Government Relations i Inkomoko. Foto © UNHCR / Hector Perez

UNHCR’s partner Inkomoko in Rwanda is working with refugee entrepreneurs, teaching them business skills such as marketing, customer care, bookkeeping etc, helping them grow their businesses and become self-reliant.

Jacqueline Muhimpundu flygtede fra Burundi for tre år siden, men har nu sin egen voksende sæbevirksomhed i Rwanda. Dette har givet hende mulighed for at forsørge sine børn, og hendes virksomhed er vokset så meget, at hun nu har fem ansatte. Foto © UNHCR / Hector Perez

IMGL8377

UNHCR'S partner Inkomoko i Rwanda træner iværksættere, herunder med flygtningebaggrund, så de kan udvide deres forretninger og således både forbedre deres egen situation og skabe jobs til andre. Flygtninge-iværksættere, der havde gennemført Inkomoko's program, skabte sidste år mere end 2.400 arbejdspladser. Foto © UNHCR / Hector Perez

 

Iværksætter-programmet er gratis at deltage i for flygtningene. Finansieringen kommer fra UNHCR og andre donorer og partnere, eksempelvis Master Card. Resultaterne viser tydeligt, at det er det hele værd. De blomstrende iværksætter-virksomheder skaber nemlig arbejdspladser: I 2017 skabte flygtninge-iværksættere 2.492 arbejdspladser i Rwanda – og statistik fra Inkomoko viser, at virksomhederne oplever både stor vækst og voksende indtægter.

Ifølge Lydia Irambona er Inkomoko godt i gang med at rekruttere cirka 1.600 nye flygtninge-iværksættere til træningsprogrammet i 2019. Derudover udvider Inkomoko også snart deres aktiviteter til Kenya med en ny afdeling i Kakuma-flygtningelejren.

“I en tid med store flygtningestrømme og en global flygtningekrise vil udvidelsen af Inkomokos aktiviteter til andre lande være med til at slå fast, at flygtninge er værdige mennesker, der kan forsørge dem selv, hvis de får samme muligheder som andre borgere,” siger hun.

“Mit håb for fremtiden er at øge min kapital og få min virksomhed til at vokse yderligere.”

Jacqueline Muhimpundus træning hos Inkomoko har fået stor betydning for hendes virksomhed – og dermed hendes evne til at forbedre levevilkårene for sig selv og sin familie.

“Det har betydet en stor forskel for min forretning, at jeg har deltaget i programmet. Jeg startede alene og fremstillede sæbeprodukterne i et lille rum ved siden af det værelse, hvor jeg sov sammen med mine børn. Nu, hvor mit foretagende er vokset, har jeg kunnet ansætte personale til at hjælpe mig i virksomheden, og jeg har fået råd til et større hus til min familie,” siger Jacqueline.

I øjeblikket har hun fem medarbejdere: To andre flygtninge og tre fra lokalområdet, men hendes ambitioner ender ikke her:

“Mit håb for fremtiden er at øge min kapital og få min virksomhed til at vokse yderligere, så jeg kan åbne flere afdelinger. Jeg ønsker at ekspandere udenfor Kigali og til andre lande. Jeg vil gerne etablere min virksomhed i Burundi, når der forhåbentlig bliver fred igen.”

UNHCR’s operation i Rwanda er alvorligt underfinansieret, hvorfor aktiviteter og indsatser i høj grad afhænger af ikke-øremærket økonomisk støtte fra donorer som Danmark. I 2017 var Danmark UNHCR’s 6. største donor af ikke-øremærket økonomisk støtte.

 

 

YouTube player

 

Del på Facebook Del på Twitter

 

  • Om os
  • Vores arbejde
  • Nødsituationer
  • Nyheder
  • Støt os
  • Kontakt os
  • Danmark som donor

© UNHCR 2001-2025

  • Ledige stillinger
  • Få hjælp
  • Pressekontakt
  • For virksomheder
  • Privatlivspolitik
  • Følg os
Tilmeld dig e-mails