Lave kvoter og konsekvenser af COVID-19 gjorde, at kun 22.770 kvoteflygtninge blev genbosat i 2020.
En congolesisk familie på vej mod deres nye liv i Frankrig via kvoteprogrammet. Cape Town International Airport, Sydafrika, marts 2017 © UNHCR/James Oatway
Selvom estimeret 1,4 mio. flygtninge globalt har presserende behov for genbosættelse gennem kvoteprogrammet, blev kun 22.770 flygtninge genbosat sidste år gennem UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation. Det viser nye årlige statistikker fra UNHCR.
Dette er det laveste antal kvoteflygtninge, som organisationen har været vidne til i næsten to årtier. Faldet skyldes dels lave kvoter, fremsat af stater, dels konsekevensen af COVID-19-pandemien, som forsinkede afgange og programmer.
”Vi kan kun håbe, at 2020 vil udgøre en ekstrem afvigelse for genbosættelse af kvoteflygtninge. Vi opfordrer indtrængende regeringer til at øge deres programmer i år, tilbyde flere pladser, fremskynde behandlingen af sager og hjælpe os med at redde liv blandt mennesker, der er mest i nød og udsat for størst risiko,” siger UNHCR’s assisterende højkommissær for beskyttelse Gillian Triggs.
”Sidste år var ekstremt udfordrende for mennesker over hele kloden, men endnu mere for så mange flygtninge, der allerede lever marginaliseret og kæmper for at overleve.”
Selvom pandemien i høj grad påvirkede antallet af kvoteflygtninge, der kunne genbosættes i 2020, kan UNHCR opmuntrende konstatere, at 20 lande, herunder flere nordiske lande, alligevel genoptog deres programmer, behandlede sager og modtog flygtninge i årets løb. Mange af dem implementerede innovative og fleksible måder at sagsbehandle under pandemien.
”Vi har set, at genbosættelse af kvoteflygtninge kan håndteres, selv under en global sundhedskrise, så længe der er ordentlige og tilstrækkelige sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på plads,” siger Triggs.
Det største antal genbosatte kvoteflygtninge i 2020 kom fra Syrien, Den Demokratiske Republik Congo og Myanmar.
Da 85 procent af de 20,4 millioner flygtninge, der er under UNHCR’s mandat, huses i udviklingsregioner, er genbosættelse af kvoteflygtninge en håndgribelig måde, hvorpå stater kan sikre bedre beskyttelse af flygtninge, demonstrere solidaritet og støtte de lande, der huser flest flygtninge. Adgang til familiesammenføring, arbejds- og uddannelsesadgang samt community-based sponsorship-programmer udgør andre muligheder for flygtninge, som lande kan støtte.
Dette er blandt de centrale målsætninger i Den Globale Flygtningeaftale (Global Compact on Refugees) og er ligeledes inkluderet i en tre-årig strategi for genbosættelse og andre supplerende adgangsveje, der er blevet lanceret af regeringer, NGO’er, civilsamfundet og UNHCR.
De Nordiske lande har længe været vigtige partnere for genbosættelse – dels med hensyn til at genbosætte kvoteflygtninge, dels ved at støtte UNHCR og kapacitetsopbygningen af det globale kvoteprogram. UNHCR glæder sig over, at flere lande i Norden har øget deres kvoter i de senere år – og vi håber, at disse stærke tilsagn vil fortsætte i lyset af de voksende internationale behov.
”Faktum er, at så længe krige og konflikter fortsætter, forbliver flygtninge- og fordrivelseskriser langvarige, og de mindst ressource-stærke lande efterlades med den ekstremt uforholdsmæssige byrde at huse flertallet af verdens flygtninge. Så vi har brug for, at andre lande styrker indsatsen,” siger Triggs.
Flere oplysninger om UNHCR’s statistik for genbosættelse af kvoteflygtninge for 2020 er tilgængelige her, og UNHCR’s Global Resettlement Data Portal med statistik siden 2003 kan findes her.
Del på Facebook Del på Twitter
