UNHCRs høringssvar til Danmarks forslag til lovændring af udvisningsreglerne.
UNHCR’s Repræsentation for de nordiske og baltiske lande har afgivet sit høringssvar til Forslaget om Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ændring af udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU reglerne).
Ændringerne søger at stramme udvisningsreglerne for udlændinge, der har begået kriminalitet, yderligere – uanset deres opholdstid i Danmark. Der vil fortsat blive foretaget en konkret vurdering af, om udvisning i den enkelte sag vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
UNHCR opfordrer kraftigt Danmark til at tage særligt hensyn til flygtninge, asylansøgere og andre personer med subsidiær beskyttelse i henhold til den danske udlændingelov, der har klare beskyttelsesbehov under international ret i modsætning til andre udlændinge, der opholder sig i Danmark. Enhver beslutning om at udvise eller deportere denne gruppe af personer, når de har begået kriminalitet, bør træffes i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
UNHCR’s høringssvar er tilgængeligt her (engelsk).
Del på Facebook Del på Twitter