UNHCR: 75 år senere er Flygtningekonventionen stadig en livline for millioner af mennesker

75 år efter at Flygtningekonventionen blev underskrevet den 28. juli 1951, danner den stadig grundlaget for det internationale system til beskyttelse af flygtninge og er et af de vigtigste internationale juridiske instrumenter, der nogensinde er vedtaget.

Den blev til i kølvandet på Anden Verdenskrig og med Danmark som første underskriver fastlagde den et enkelt, men stærkt princip: mennesker, der er tvunget på flugt fra forfølgelse, konflikt eller vold, skal kunne finde sikkerhed og beskyttelse.

Intet samfund er beskyttet mod krig, forfølgelse eller pludselige kriser. Konventionen bygger på denne universelle erkendelse: at mennesker på flugt skal beskyttes.

I løbet af de seneste 75 år har den været en livline for millioner af mennesker, der flygter fra konflikt og forfølgelse – fra efterkrigstidens Europa og uafhængighedskrige i Afrika til krigene i Indokina og militærdiktaturer i Latinamerika samt nyere kriser i Afghanistan, Syrien, Ukraine og Sudan.

I alt har 149 stater tilsluttet sig konventionen, hvilket gør den til en af de bredest støttede internationale juridiske rammer. Den definerer, hvem der er flygtning, fastlægger flygtninges rettigheder og sætter standarder for, hvordan stater skal behandle dem. Et centralt princip er non-refoulement – forbuddet mod at sende mennesker tilbage til et sted, hvor de risikerer forfølgelse, tortur eller anden alvorlig skade. Dette princip er en del af folkeretlig sædvaneret og gælder for alle lande, uanset om de har tilsluttet sig konventionen eller ej.

Konventionen har vist sig at være et levende instrument, som stadig er relevant i mødet med nutidens udfordringer. Gennem udviklingen i staters praksis, domstolsafgørelser og vejledning fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har konventionen understøttet beskyttelse i forhold til blandt andet kønsbaseret forfølgelse, tvangsrekruttering og risici, der kan blive forværret af klimaforandringer, når disse hænger sammen med konflikt, forfølgelse eller anden alvorlig skade.

I en verden med rekordhøje niveauer af kriser og ustabilitet – med over 130 registrerede væbnede konflikter globalt i 2025 ifølge Den Internationale Røde Kors Komité – var omkring 41,6 millioner mennesker fortsat på flugt som flygtninge. Selv i en tid med mere polariseret debat er opbakningen til asyl stadig stærk: omkring to tredjedele af de adspurgte i en Ipsos-undersøgelse i 29 lande i år støtter retten til at søge beskyttelse for mennesker, der flygter fra krig eller forfølgelse.

Det globale asylsystem er dog under pres. Næsten 70 procent af verdens flygtninge opholder sig i lav- og mellemindkomstlande, som ofte selv står over for økonomiske og udviklingsmæssige udfordringer. Syv ud af ti flygtninge lever et liv på flugt i fem år eller mere.

Nogle mener, at konventionen ikke længere passer til en globaliseret verden med blandede migrationsstrømme og pressede asylsystemer. Det er vi uenige i.

Konventionen er stadig den ramme, der gør det muligt for stater at skelne mellem dem, der har behov for international beskyttelse, og dem, der ikke har – samtidig med at den sikrer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, tortur eller anden alvorlig skade.

Retfærdige og effektive procedurer til at afgøre flygtningestatus er afgørende for at beskytte flygtninge, skabe tryghed i værtsamfund og bevare tilliden til asylsystemet. UNHCR er klar til at styrke samarbejdet med stater og partnere for at afhjælpe udfordringer og sikre, at afgørelser træffes korrekt og så hurtigt som muligt. Personer uden behov for flygtningebeskyttelse bør ikke få asyl og kan returneres sikkert og værdigt. Det er også en del af et troværdigt asylsystem.

Samtidig skal grænseforvaltning fortsat have beskyttelse som udgangspunkt. Vi er bekymrede over praksisser, der begrænser adgangen til asyl, herunder pushbacks, nægtelse af adgang til territorium og tvangsreturneringer. Konventionen giver en ramme for, hvordan stater kan kontrollere deres grænser, samtidig med at de beskytter mennesker med et klart behov for international beskyttelse.

Disse udfordringer forværres af alvorlige mangler i finansieringen. Da UNHCR ved udgangen af juni kun var finansieret med 31 procent, er konsekvensen, at vigtige indsatser for mennesker på flugt – herunder de mest sårbare – bliver yderligere begrænset.

I forbindelse med markeringen af konventionens 75-års jubilæum opfordrer UNHCR til et fornyet engagement i asylsystemet, stærkere internationalt samarbejde og øget støtte til flygtninge og de samfund, der tager imod dem. Gennem en række dialoger i 2026 – på lokalt, regionalt og globalt niveau og med deltagelse af regeringer, civilsamfund, flygtninge, den private sektor og andre aktører – arbejder vi på at finde konkrete måder at styrke beskyttelsen og fremme løsninger.

75 år senere er konventionen en test af vores fælles vilje til at beskytte mennesker på flugt og sikre, at asyl fortsat er tilgængeligt for dem, der har brug for det.

For more information, kontakt venligst:

• Andreas Floistrup, [email protected], +45 2815 7228