UNHCR advarer: Næsten 90 millioner mennesker på flugt lever i alvorlige klimarisici

Ifølge UNHCR's seneste rapport lever næsten 90 millioner mennesker på flugt – svarende til tre ud af fire på verdensplan – i lande med høj til ekstrem eksponering for klimarelaterede farer, herunder alvorlig tørke, ødelæggende oversvømmelser og ekstrem varme. Mange er allerede flygtet fra konflikter, vold og forfølgelse, men står nu over for endnu en krise i områder, hvor ressourcerne og mulighederne for at tilpasse sig de ændrede klimaforhold er yderst begrænsede.

Rapporten indeholder beretninger fra otte mennesker på flugt, der befinder sig på frontlinjen af klimakrisen. De giver et stærkt menneskeligt perspektiv på, hvordan klimaforandringer påvirker deres liv på flugt. De fremhæver både de fordrevne samfunds modstandskraft og løsninger samt betydningen af at inddrage deres stemmer i de beslutninger på klimaområdet, der påvirker deres fremtid.

»Flygtninge udsættes for en dobbelt uretfærdighed. De tvinges til at flygte fra konflikter, som de ikke selv har skabt, og står nu på frontlinjen af en klimakrise, som de har bidraget mindst til. For millioner af mennesker er klimaforandringerne ikke en fjern trussel. De ødelægger i dag deres boliger, undergraver deres livsgrundlag og bringer deres håb om at genopbygge tilværelsen i fare. Vi kan ikke acceptere, at mennesker, der allerede har mistet så meget, bliver ladt i stikken i den globale klimaindsats,« siger Antón Leis García, UNHCR's assisterende højkommissær for operationer.

Klimaforandringerne truer også i stigende grad mulighederne for at finde varige løsninger for mennesker på flugt. Mere end to ud af tre flygtninge, der vendte hjem i første halvdel af 2026, vendte tilbage til lande, som er meget sårbare over for klimarelaterede farer. Det giver anledning til bekymring for, hvor bæredygtig deres tilbagevenden er. I Syrien, hvor næsten 4 millioner mennesker for nylig er vendt hjem, bliver genopbygningen truet af faldende grundvandsniveauer og alvorlige klimarelaterede chok. Oversvømmelser langs Eufratfloden i maj 2026 beskadigede boliger og tvang tusindvis af mennesker på flugt endnu en gang.

Ekstrem varme udgør en anden voksende trussel. Frem mod 2050 kan hver tredje flygtningebosættelse i Afrika syd for Sahara være udsat for mindst 100 dage med farligt høje temperaturer om året. Mere end halvdelen af alle de undersøgte områder kan opleve mindst 50 ekstra dage med farligt høje temperaturer om året. I Etiopien, herunder Helaweyn, kan den ekstreme varme vare i mere end 200 dage om året. Det øger sundhedsrisikoen og truer livsgrundlaget, hvilket påvirker muligheden for tvangsfordrevne at blive boende i de områder, hvor de har søgt sikkerhed.

Samtidig har vejrrelaterede katastrofer udløst mere end 255 millioner interne fordrivelser på verdensplan i løbet af det seneste årti – svarende til omkring 70.000 om dagen. I Østafrika viser prognoser, at alvorlige oversvømmelser forbundet med et meget kraftigt El Niño-fænomen kan tvinge op mod 3 millioner mennesker på flugt i Somalia, Kenya, Sydsudan og Uganda inden udgangen af 2026, afhængigt af oversvømmelsernes omfang. Regionen har allerede oplevet ødelæggende oversvømmelser. I 2023 blev mere end 2 millioner mennesker fordrevet, herunder familier, som måtte flygte flere gange.

Klimaforandringer øger også risikoen for statsløshed. Næsten 90 procent af verdens 4,7 millioner registrerede statsløse mennesker lever i lande, der er udsat for høj til ekstrem klimarisiko. Uden juridisk anerkendelse har mange svært ved at få adgang til katastrofehjælp og støtte til at tilpasse sig klimaforandringerne, hvilket gør dem særligt sårbare.

På trods af disse risici når klimafinansieringen fortsat ikke ud til dem, der har størst behov. Skrøbelige lande og lande, der er ramt af konflikter, modtager kun omkring 10 procent af den globale klimafinansiering, selvom mange af dem huser store grupper af flygtninge og fordrevne mennesker og samtidig er hårdt ramt af klimaforandringerne. Større investeringer i klimatilpasning, herunder i områder, hvor mennesker vender tilbage, er også afgørende for at støtte reintegration og skabe de nødvendige betingelser for en sikker, frivillig og bæredygtig tilbagevenden.

»Klimatilpasning i skrøbelige områder og områder præget af fordrivelse handler om overlevelse. Vi har brug for, at klimafinansieringen når ud til de samfund, hvor behovene er størst. Investeringer i modstandskraft, livsgrundlag og bæredygtige løsninger i dag kan være med til at forhindre yderligere fordrivelse i morgen. Flygtninge og de lokalsamfund, der huser dem, skal tænkes ind i disse investeringer – ikke først overvejes bagefter,« siger Antón Leis García.

Flygtninge og de lokalsamfund, der huser dem, går allerede forrest med innovative løsninger på klimaudfordringerne. Det omfatter blandt andet solcelledrevne vandsystemer i Sahel, klimarobust landbrug i Uganda samt genopretning af landområder og mangroveskove i Colombia. UNHCR samarbejder med regeringer, udviklingspartnere og den private sektor om at støtte og udbrede sådanne initiativer, så lokalsamfundene bedre kan tilpasse sig klimaforandringerne og samtidig styrke deres selvforsørgelse.

På COP31 vil UNHCR opfordre regeringer og institutioner, der yder klimafinansiering, til at inkludere flygtninge og fordrevne mennesker i nationale klimaplaner og finansieringsmekanismer, målrette flere langsigtede investeringer i klimatilpasning mod skrøbelige områder og områder præget af fordrivelse samt bevæge sig væk fra kortsigtet humanitær bistand til fordel for mere bæredygtige løsninger, der drives lokalt.

Når Tyrkiet, som er et af verdens største flygtningemodtagerlande, er vært for COP31, giver konferencen en vigtig mulighed for at sætte fordrivelse og behovene i de lokalsamfund, der huser flygtninge, solidt på dagsordenen for den globale klimaindsats.

»Flygtninge står på frontlinjen af klimakrisen, men de er også en del af løsningen. COP31 skal blive et vendepunkt, hvor flygtningenes lederskab anerkendes, og ambitiøse løfter omsættes til konkrete investeringer, der når ud til dem, som er mest udsatte. De beslutninger, der træffes her, skal sikre varig beskyttelse, større modstandskraft og en tryggere fremtid for millioner af mennesker, der er tvunget på flugt,« siger Antón Leis García.

Nøgletal om klimaforandringer og tvungen fordrivelse:

- Næsten 90 millioner mennesker: I midten af 2026 boede tre ud af fire mennesker på flugt globalt i lande, der er udsat for høj til ekstrem risiko for klimarelaterede farer, herunder oversvømmelser, tørke og ekstrem varme.

- Mere end to ud af tre tilbagevendte flygtninge: I første halvdel af 2026 vendte mere end to tredjedele af de flygtninge, der rejste hjem, tilbage til lande, som er særligt sårbare over for klimarelaterede farer. Det truer med at gøre deres tilbagevenden mindre bæredygtig.

- Næsten 200 dage med farligt høje temperaturer: Frem mod 2050 forventes nogle af verdens varmeste flygtningelejre, herunder lejre i Gambia, Eritrea, Etiopien, Senegal og Mali, at opleve næsten 200 dage eller mere om året med farligt høje temperaturer. Det er omtrent dobbelt så mange dage som det nuværende gennemsnit.

- 255 millioner interne fordrivelser: Vejrrelaterede katastrofer har i løbet af det seneste årti ført til mere end 255 millioner interne fordrivelser verden over. Det svarer til cirka 70.000 fordrivelser om dagen.

- Op mod 3 millioner mennesker kan blive fordrevet som følge af El Niño: Alvorlige oversvømmelser i forbindelse med en meget kraftig El Niño kan føre til, at mellem 770.000 og 3 millioner mennesker i Somalia, Kenya, Sydsudan og Uganda bliver fordrevet inden udgangen af 2026. Omfanget afhænger af, hvordan situationen udvikler sig.

- Klimafinansiering når ikke de mest udsatte: Skrøbelige lande og lande, der er berørt af konflikter, modtager kun omkring 10 procent af den globale klimafinansiering, selvom mange af de mennesker, der er mest sårbare over for klimaforandringer, bor i netop disse lande.