80 år med FN: Verden ville være langt værre uden FN

Kronikken blev bragt i Berlingske den 24. oktober 2025.

I dag er det 80 år siden, at FN-pagten trådte i kraft, og FN som organisation blev skabt.

Verdens ledere havde besluttet at ”oprette en international organisation under navnet De Forenede Nationer” – et forum, hvor lande kunne samles til gavn for alle.

Pagten etablerer en vision om at ”frelse kommende generationer fra krigens svøbe”, ”på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder” og ”anvende internationale mekanismer til fremme af økonomisk og social fremgang for alle folk”.

Men i dag er vi vidne til en ofte systematisk undergravning og underfinansiering af selvsamme organisation – vores organisation – både i den offentlige debat og i medierne. Mange er hurtige til at afvise, kritisere eller opfordre til at fratage FN midler uden fuldt ud at forstå vores rolle, funktioner og globale betydning – eller de langsigtede konsekvenser, også i vores del af verden, af at svække det.

FN er ikke perfekt – vi afspejler verden, som den er

Vi er de første til at indrømme, at det arbejde, FN udfører, ikke er perfekt. Det arbejde, vi udfører, er ekstremt svært.

Vi samler parter, der ikke ønsker at tale sammen. Vi leverer nødhjælp i områder, der er ekstremt svære at nå – eller farlige – og igennem vores karrierer i verdens største humanitære organisationer – WFP, UNICEF, UNHCR – har vi med egne øjne set, hvordan FN’s komplekse humanitære indsatser og legitimitet er forskellen på liv og død for millioner af mennesker i verdens brændpunkter. Vi står værn om den regelbaserede verdensorden og vigtigheden af de grundlæggende menneskerettigheder, som er dna’et i alt, hvad vi gør.

Men ændrede nationale prioriteter og voksende global usikkerhed har ført til så markante nedskæringer i støtte, at det allerede fører til underernæring, at børn må forlade skolen, og at mennesker tvunget på flugt ikke får den nødvendige beskyttelse og hjælp.

Danmark underskriver FN-pagten i 1945 og deltager dermed i at oprette FN som organisation. Siden da har Danmark været en stærk støtte af FN.

© UN Photo/Rosenberg

FN er ikke adskilt fra medlemslandene. Muligheden for at vi kan udføre vores arbejde og opnå resultater afhænger helt af, hvor engagerede medlemslandene er.

Kritikere overser ofte, at FN er langt mere end de beslutninger – eller mangel på samme – som medlemsstaterne træffer i Sikkerhedsrådet.

FN står bag vaccinationen af næsten halvdelen af verdens børn, udbygningen af uddannelse, forebyggelsen af hungersnød, øget adgang til rent vand og beskyttelsen af millioner af mennesker, der er tvunget på flugt fra deres hjem. FN bringer håb, stabilitet og sikkerhed – og er en livline for millioner verden over.

Det, mange af os ser og mærker lige nu – mere konflikt, flere menneskerettighedskrænkelser og tilsidesættelse af international lov og FN-pagten – er ikke et tegn på, at de humanitære systemer eller organisationerne, der opretholder dem, har fejlet. Det er et udtryk for, at politikere verden over i stigende grad tyr til kortsigtede løsninger i stedet for at investere tid og politisk kapital i at tilvælge FN-vejen, som ellers vil kunne sikre global opbakning og langsigtet legitimitet og holdbarhed.

Der kan findes penge til våben – men ikke til at forhindre krig

Verden bruger nu langt flere penge på at føre krig end på at skabe fred: ”De globale militærudgifter nåede et hidtil uset niveau på 2,7 billioner USD i 2024 midt i intensiverede krige og stigende geopolitiske spændinger verden over,” sagde FN’s generalsekretær, António Guterres, ved en pressebriefing i forbindelse med sin nye rapport om truslen fra den stadigt stigende militære oprustning.

I 2025 anslår FN, at 300 millioner mennesker globalt har brug for humanitær bistand, og har sat som mål at nå 114 millioner mennesker. Denne plan kræver 29 milliarder USD i finansiering – omkring 1 % af det samlede globale militærbudget på 2,7 billioner.

Det er vigtigt at huske, at dette er det nødvendige beløb – ikke det, der faktisk er indsamlet – men de årlige behov bliver sjældent dækket. Især ikke i den nuværende kontekst, hvor regeringer verden over, med Danmark som en af få undtagelser, i historisk skala brutalt skærer i finansieringen af livreddende humanitært arbejde.

I år vil vi i UNICEF, UNHCR og WFP miste op mod 40% af vores finansiering.

Vi hører argumenter om, at verden bør bruge færre penge på humanitær bistand og flere på forsvar. Men det hænger ikke sammen. Når hjælpen svækkes, stiger risikoen nemlig for uro og konflikt. En stærk humanitær indsats forebygger konflikter, og de flygtningestrømme de forårsager. En svækket humanitær indsats kan derfor paradoksalt nok føre til, at der bruges endnu flere penge på våben. Hvis vi kan finde midler til krig, bør vi også kunne finde midler til at forhindre den.

At fratage FN midler er kortsigtet tænkning

De nuværende nedskæringer i støtte påvirker vores arbejde alvorligt. De tvinger og til at lukke livreddende programmer og indsatser verden over og opsige tusindvis af specialiserede medarbejdere – herunder psykologer, nødhjælpsteams, ingeniører, logistikspecialister og eksperter i ernæring og beskyttelse af børn – hvilket fører til at mange millioner voksne og børn mister adgang til afgørende, livreddende hjælp.

At underminere, afvise og fratage FN finansiering er kortsigtet tænkning. Vores tilstedeværelse og livreddende arbejde på jorden – ofte i svært tilgængelige regioner hårdt ramt af konflikt og fordrivelse – hjælper med at forhindre netop de forhold, der skaber fordrivelse: vold, fattigdom, sult, ulighed, radikalisering og klimachok. Det bidrager til at stabilisere flygtningestrømme.

Med de brutale nedskæringer, der ryster den humanitære sektor, tvinges vi til at træffe umulige valg. Hvad skal vi skære: mad, lægehjælp, husly, vand eller traumebehandling til børn, der har mistet deres forældre, og ofre for voldtægt?

Det er meget let at kritisere os – men det er de færreste, der forstår, hvor komplekst humanitært arbejde er. Prøv at forestille dig at skulle levere afgørende, livreddende hjælp til mere end 1 million mennesker, der netop er flygtet til et fjerntliggende grænseområde – et sted uden veje, bygninger eller elektricitet, kun tilgængeligt til fods eller med fly. Det er hvad vi gør. Inden for 72 timer.

Vores fælles menneskelighed står på spil

For os, der arbejder i FN-systemet, ved vi, hvor svært dette arbejde er, og vi frygter, at hvis disse systemer bliver opløst, vil konsekvenserne blive langt værre end den umiddelbare lidelse hos dem, der i dag er afhængige af vores livreddende bistand.

De nordiske lande var blandt de stærkeste støtter ved oprettelsen af FN og har i årtier stået vagt om FN og den regelbaserede verdensorden. Her i de nordiske samfund kender vi værdien af at drage omsorg for hinanden. Det har været fundamentet for velstand og stabilitet. At udvide dette princip globalt vil ikke kun styrke international solidaritet, men også øge robustheden i vores egne samfund.

Uden omsorg – både hjemme og ude – risikerer vi en perfekt storm: voksende ulighed, dybere mistillid og et sammenbrud i vores kollektive evne til at håndtere udfordringer sammen.

De principper, der byggede FN, blev ikke opfundet for 80 år siden – de er lige så gamle som menneskeheden selv og bygger på det, der gør os menneskelige: at åbne en dør, redde et liv og arbejde sammen for at gøre verden bedre.

FN er ikke perfekt – det afspejler verden, som den er. Vores arbejde er utroligt udfordrende, men samarbejde, dialog og gensidig støtte mellem nationer forbliver den eneste vej frem.

Tidligere FN-generalsekretær Dag Hammarskjölds berømte citat fra maj 1954 er stadig slående aktuelt – en stærk påmindelse om, at FN ikke kan gøre alt, men at verden ville være langt værre, hvis vi ikke fandtes:

”FN blev ikke skabt for at bringe menneskeheden til himlen, men for at redde menneskeheden fra helvede.”