I felten for UNHCR: ”Det rykker rigtig meget, når vi samarbejder med den private sektor”

Børn ved en vandledning i Hilaweyn-lejren i det sydlige Etiopien, hvor omkring 45.000 somaliske flygtninge bor. Konstruktionen, der er finanseret af UNHCR's partner IKEA Foundation, forsyner området med vand, som bruges i landbruget af både flygtninge og etiopiere.
© UNHCR/Diana Diaz

Charlotte Ridung i Addis Ababa, Etiopien

Dette er tredje interview i serien af danskere “I felten for UNHCR”. Serien giver dig et indblik i nogle af vores danske kollegers hverdag, når de er på arbejde rundt omkring i verden.

Hvorfor har du valgt at arbejde for UNHCR?

“Jeg skrev speciale i flygtningeret på Københavns Universitet, så det er et emne, der altid har interesseret mig. Som næsten nyuddannet blev jeg første gang udsendt for Dansk Flygtningehjælp, men blev derefter fastansat i UNHCR, hvor jeg har været lige siden.

Så jeg har faktisk kun arbejdet med flygtninge, internt fordrevne og menneskerettigheder hele mit liv, men jeg har utrolig glad for mit job og for det arbejde, vi laver ude i felten med flygtningene og de internt fordrevne. Jeg har aldrig arbejdet i hovedkvarteret, så selvom det er et omskifteligt liv, så synes jeg, det er spændende at bo i andre kulturer, og jeg kan godt lide at være udsendt i felten.”

Hvad består dit arbejde af?

”Jeg har siden april 2018 været Assisterende Repræsentant i Etiopien med fokus på beskyttelse, og jeg har generelt en ret bred vifte af arbejdsområder. Igennem hele min karriere har det juridiske arbejde i forhold til at sikre folks rettigheder stået helt centralt, men i takt med at jeg har bevæget mig op i ledende stillinger har jeg fået et bredere udsyn. Beskyttelsesmandatet er fundamentet i vores organisation, men det er vigtigt at have et godt og stærkt samarbejde med alle de andre grene af vores organisation, som eksempelvis vores HR-afdeling, administrationen og de kolleger, der står for vores konkrete programmer og indsatser.

Situationen i Etiopien er ret kompleks. Der er i øjeblikket 905.000 flygtninge fra flere lande og derudover er ca. 2,4 mio mennesker internt fordrevne. Alene i år er ca. 1 million mennesker blevet fordrevet internt i landet på grund af vold og etniske spændinger. Sammenlagt har vi 26 flygtningelejre rundt omkring i landet, og nye flygtninge fra Eritrea ankommer stadig.

“Den private sektor kommer med en masse erfaring og en helt anden business-indgangsvinkel som giver meget opløftende resultater.”

Samtidig sker der mange spændende ting i Etiopien. Vi har et godt samarbejde med regeringen, og vi oplever også et voksende engagement med eksempelvis udviklingspartnere og Verdensbanken som en del af det såkaldte Comprehensive Refugee Response Framework, hvor flere aktører, inklusiv udviklings- samarbejdspartnere, inddrages i indsatsen. Vi har også i øjeblikket et samarbejde med IKEA Foundation, der er involveret i et projekt om at etablere vandingssystemer, så man bedre kan dyrke jorden. Det rykker bare rigtig meget, når vi har den form for samarbejde med den private sektor. De kommer med en masse erfaring og en helt anden business-indgangsvinkel – kombineret med vores erfaring i arbejdet med og for flygtninge – som giver meget opløftende resultater.”

 

Fortæl om nogle af de bedste oplevelser, du har haft på arbejde for UNHCR?

”Her er jeg nødt til at pege på kvoteprogrammet for genbosætning i tredjelande, for det er et klassisk eksempel på en indsats, hvor vi virkelig kan se, at vi gør en forskel, og vi forbedrer disse menneskers liv. Det er bare meget få, der får chancen, men det giver en lille gruppe mennesker nogen muligheder, de ellers ikke ville få til at starte et nyt liv.

Jeg kan huske en mand i Den Centralafrikanske Republik, der var blevet forbrændt på 70 procent af kroppen. Han kunne ikke få hjælp og leve ordentligt her, men han kom til Finland, og det reddede jo sådan set hans liv. Der var også to mandlige burundiske flygtninge, jeg mødte i DR Congo. De var virkelig udsatte, for de var blevet navngivet af myndighederne i et radioprogram, og det var helt tydeligt, at de ikke kunne blive i landet. Vi havde dem boende i baggården til det lokale UNHCR-kontor, indtil vi kunne få dem genbosat i Sverige.

Det er også altid bevægende, når man er med til at facilitere familiesammenføringer. Det har jeg prøvet et par gange, og jeg må indrømme, at man får en klump i halsen. Når man ser mennesker, der ikke har set deres børn længe, eller måske været adskilt fra deres nære familiemedlemmer i årevis, blive genforenet.

“I mit nuværende arbejde synes jeg det er enormt hårdt at opleve, at det generelt bliver sværere og sværere at få opbakning til at hjælpe flygtninge og internt fordrevne.”

Jeg har også prøvet at være med til repatrieringsopgaver et par gange, både fra Guinea til Liberia, fra den Centralafrikanske Republik til hvad der nu er Sydsudan, og i Latinamerika fra Panama til Colombia. Det skal altid være frivilligt og foregå trygt, sikkert og værdigt. Der er naturligvis mange udfordringer, når folk skal vende hjem og genopbygge deres liv. Men folk er bare så glade, og det er jo en helt fantastisk følelse at være en del af.”

 

      Charlotte Ridung i UNHCR

  • Assisterende Repræsentant i Etiopien.
  • Uddannet jurist med speciale i flygtningeret.
  • Har været ansat i UNHCR i tyve år.
  • Har været udstationeret i Guinea, Venezuela, Den Demokratiske Republic Congo, Colombia, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Algeriet, Libanon, Cameroon, Sydafrika og Yemen. Har også været på nødsituations-udsendelser til Pakistan, Liberia og Libanon.
  • Har arbejdet i en række forskellige roller i UNHCR, bl.a. som Senior Operations Manager og Head of Sub-Office i adskillige lande.

Fortæl om nogle af de værste oplevelser, du har haft på arbejde for UNHCR?

”Jeg har haft flere voldsomme oplevelser, som da saudierne bombede Yemen’s hovedstad Sana’a i marts 2015. Jeg tror, at man som humanitær arbejder på nogle punkter er ret risikovillig i sit job, fordi vi typisk arbejder i katastrofeområder, men man accepterer det, fordi det overordnet giver mening at yde bistand. Men det sværeste er at være vidne til situationer som i Yemen, der er et grelt eksempel på krig og ødelæggelse, og de forhold, som den lokale befolkning gennemlever.

Jeg kan også huske min første udsendelse til Guinea Conakry, hvor vi arbejdede med flere hundredetusinde flygtninge fra Sierra Leone. Det var en meget hård start, for mange af flygtningene var var blevet alvorligt lemlæstede af bevæbnede grupper. Vi skulle lave en database over menneskerettighedsovergrebene, og jeg kan huske, at vi fik at vide, at man selv kunne vælge, om man kunne klare at være med til arbejdet.

I mit nuværende arbejde synes jeg det er enormt hårdt at opleve, at det generelt bliver sværere og sværere at få opbakning til at hjælpe flygtninge og internt fordrevne. Jeg har oplevet en meget generøs holdning til flygtninge i Latinamerika, og vi ser også en udpræget generøsitet fra mange afrikanske lande, der deler det lidt, de ofte har, med store grupper af flygtninge. Men der er bare virkelig store forskelle mellem lande og regioner på verdensplan – og man mærker med det samme, hvilken tilgang der er til flygtninge og fordrevne. Vi kan også altid se det i forhold til at mobilisere penge, og her er det bare altid sværere at skaffe finansiering til indsatserne i Afrika. Og det har altså konsekvenser.”

Charlotte Ridungs eget foto fra Etiopien. © UNHCR / Charlotte Ridung

Charlotte Ridungs egne fotos fra Etiopien. © UNHCR / Charlotte Ridung

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, er til stede i 130 lande, hvor vi hjælper mænd, kvinder og børn, der er blevet tvunget på flugt fra deres hjem på grund af krig, vold of forfølgelse. Vores hovedkvarter ligger i Geneve i Schweiz, men størstedelen af vores ansatte arbejder i felten og de steder på kloden, hvor størstedelen af verdens flygtninge befinder sig.

Læs mere om UNHCR’s arbejde her.

Læs interview med danske Anna Leer i Pretoria, Sydafrika her.
Læs interview med danske Grith Nørgaard i Yaounde, Cameroun her.