Rohingya-krisen

Rohingya-flygtninge flygter fra vold i Myanmar i en svimlende hastighed. Og antallet af flygtninge vokser hele tiden.

De bruger dagevis på at gå igennem junglen, over bjerge eller forcere den Bengalske Bugt under farlige forhold. Når de ankommer, er de udmattede, sultne og syge og har brug for international beskyttelse og humanitær bistand.

626.000

Rohingya-flygtninge anslås at være flygtet til Bangladesh siden 25. august 2017.

 

FN-vurdering fra 3. december 2017

Rohingya-folket er et statsløst muslimsk mindretal i Myanmar. Den seneste udvandring begyndte 25. august 2017, da volden brød ud i lys lue i staten Rakhine i Myanmar. Langt størstedelen af de Rohingya-flygtninge, der når frem til Bangladesh, er kvinder og børn, herunder nyfødte babyer. Mange andre er ældre mennesker, der har brug for ekstra hjælp og beskyttelse.

Mere end halvdelen af de nyankomne har søgt ly i og omkring de eksisterende lejre, Kutupalong og Nayapara, og i improviserede bosættelser, der eksisterede før den seneste tilstrømning. Nogle har sluttet sig til slægtninge dér, mens andre søger assistance og hjælp – og de eksisterende faciliteter er derfor under et enormt pres.

“De brændte vores hus ned og jagede os ud ved at skyde efter os. Vi vandrede i tre dage gennem junglen.”

– Mohammed, som flygtede til Bangladesh med sin familie på syv, herunder en baby, der blev født undervejs

 

Nye, interimistiske bosættelser opstår natten over og rejser bekymring over manglen på tilstrækkelig ly, vand og sanitet. Mange flygtninge bor fortsat i midlertidige indkvarteringer – ofte ikke mere end en presenning, holdt oppe af bambuspæle. Infrastrukturen og nødhjælpen er hårdt spændt for. De lokale landsbyer har også taget de nyankomne ind, hvilket tærer på deres i forvejen begrænsede ressourcer.

Situationen er fortsat usikker, da flygtninge fortsat ankommer hver dag. Mange flygtninge fortæller forfærdelige historier om ekstrem vold, og mange viser sår og traumer, de har fået før deres flugt. De hævder, at mange andre familier er på flugt og forsøger at nå sikkerhed i Bangladesh. Efterhånden som flere flygtninge ankommer hver dag, er der et akut behov for telte, tæpper og andre former for hjælp. For at mindske risikoen for vandbårne  og luftbårne sygdomme har flygtninge og værtssamfund akut behov for mere rent vand, sundhedspleje og andre forsyninger. Gravide kvinder, småbørn og ældre er særligt sårbare.

Hvad gør UNHCR for at hjælpe?

Dette er den hurtigst voksende flygtninge-nødsituation i verden i dag. Vi arbejder med Bangladesh’ regering og partnere for at imødekomme de massive humanitære behov.

I midten af oktober havde UNHCR via lufttransport sendt ca. 700 tons livreddende nødhjælp til Bangladesh, herunder telte, plastiklagener, tæpper, myggenet, køkkenudstyr og vanddunke. Yderligere lufttransporter er planlagt.

Sammen med vores partnere hjælper vi også regeringen med at udvikle Kutupalong Extension, en ny bosættelse i nærheden af Kutupalong flygtningelejren. Det omfatter finansiering af en vej for at kunne lette adgangen for både byggeriarbejdet og flygtningene, støtte til lokalplanlægningen, bygning af latriner og brønde, der kan forbedre vand- og sanitetsforholdene, såvel som distribution af materiale til indkvarteringer.

Som foranstaltning mod sundhedsmæssige problemer som akut diarré er vi i færd med at konstruere i alt 8.000 latriner til flygtningene. UNHCR og vores partnere har allerede installeret næsten 500 latriner, 51 lave brønde og 8 dybe brønde for at sikre adgang til drikkevand. Vi støtter også det regeringsledede kolera-vaccinationsprogram, som begyndte den 10. oktober sammen med UNICEF og WHO.

Sammen med Bangladesh’ Flygtningehjælp- og Repatrieringskommission gennemfører vi familietællinger i områderne omkring Kutupalong og Balukhali lejrene. Den data, der indsamles om familieprofiler og sårbare flygtninge, vil bidrage til at forbedre nødhjælpen og planen for fremtidige løsninger.

UNHCR leder arbejdet med en særlige beskyttelsesgruppe, der opruster dets engagement i alle flygtninge-bosættelser. Gruppen arbejdet på et henvisningssystem og på at skabe sikre rammer for ofre for kønsbaseret vold. Gruppen har også øget indsatsen med at identificere og henvise børn, der er i særlig risiko, til den rette støtte.

Vores medarbejdere i felten er i konstant beredskab med rapporteringer om en potentiel, ny tilstrømning af flygtninge via land og over havet. UNHCR og vores partnere støtter regeringen i deres forberedelser og yder assistance til potentielt nye ankomster.

UNHCR fortsætter med at øge sin tilstedeværelse i felten ved at indsætte nødhjælpsspecialister i forskellige sektorer. Vores nødhjælpshold tæller nu 182 personer i Bangladesh, herunder 84 nationale kolleger. Vi vil fortsætte med at øge vores tilstedeværelse og udvide vores operationer for at matche omfanget og kompleksiteten af denne stadigt voksende flygtningekrise.

UNHCR beder i øjeblikket om 83,7 millioner USD for at kunne reagere på de massive humanitære behov i Bangladesh indtil udgangen af februar 2018. Der skal gøres meget mere for at imødekomme de akutte behov hos de børn, kvinder og mænd, der flygter fra konflikt.

Senest opdateret 1. November 2017