Venezuela

Masseflugten fra Venezuela fortsætter som følge af øget vold, usikkerhed, trusler, samt mangel på mad, medicin og adgang til basale ydelser. Med over 5 millioner venezuelanere, der nu har forladt landet, er dette den største udvandring i Latinamerikas nyere historie.

Den aktuelle politiske, menneskeretlige og socioøkonomiske udvikling i Venezuela tvinger flere og flere børn, kvinder og mænd til at forlade Venezuela og søge til nabolande og videre derfra. Mange ankommer skræmte, trætte og med et stort behov for hjælp.

Støt i dag

Mere end 5,4 mio. flygtninge og migranter verden over er fra Venezuela

Over 806.000 asylansøgere verden over er fra Venezuela

Cirka 2,4 mio. venezuelanere har andet lovligt ophold i Nord- og Sydamerika

Opdateret 27. oktober 2020

Situationen i Venezuela

Venezuela har traditionelt været modtagerland for flygtninge fra regionen og andre dele af verdenen. Nu stiger antallet af personer fra Venezuela, der er tvunget til at forlade deres hjem. En betydelig andel af dem har brug for international flygtningebeskyttelse. Over fem millioner venezuelanere har forladt deres land ifølge officielle tal fra de lande, der har modtaget dem – og det gør situationen i Venezuela til en af de største landflygtighedskriser i verden i dag.

Der har været en stigning på 8.000% i det samlede antal af venezuelanere, som har søgt asyl et sted i verden siden 2014, hovedsageligt i Nord- og Sydamerika.

Mange venezuelanere, der ellers ville opfylde kriterierne for at få flygtningestatus, vælger ikke at søge asyl som flygtninge. I stedet forsøger de at få tilladelse til andre, legale typer af ophold, som tildeles lettere og hurtigere samt giver adgang til arbejde, uddannelse og sociale ydelser.

Hundredetusindvis af venezuelanere lever imidlertid uden dokumentation eller opholdstilladelse i nabolande. De mangler derfor sikkerhed og adgang til basale rettigheder. Det gør dem særligt sårbare overfor seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, menneskehandel, vold, diskrimination og fremmedhad.

De fleste venezuelanere, der ankommer til nabolandene, er familier med børn, gravide, ældre og handicappede. Ofte er de nødt til at tage farlige ruter for at nå i sikkerhed og kan derfor nemt falde i hænderne på smuglere, menneskehandlere og væbnede grupper. Efterhånden som flere og flere familier ankommer med færre og færre ressourcer, har de akut behov for beskyttelse, husly, mad og medicin.

Værtslande og lokalsamfund i bl.a. Argentina, Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Mexico, Panama, Peru og den sydlige del af Caribien har været generøse til at modtage flygtninge fra Venezuela, men de er stigende grad ved at nå deres kapacitetsniveau.

“Vi gik i 11 dage og måtte sove udenfor. Vi flygtede, fordi de truede med at dræbe os. Min bror blev dræbt … Jeg var også lige ved at blive dræbt.”

– Ana, venezuelansk kvinde i Ecuador

 

Sådan hjælper UNHCR

I hele regionen har UNHCR styrket sin indsats og arbejder tæt sammen med regeringer og partnere, især med IOM, Den Internationale Organisation for Migration, for at støtte en koordineret og omfattende indsats for at imødekomme flygtningenes og migranternes behov.

Vi har bl.a. intensiveret vores tilstedeværelse og indsats i centrale grænseområder for at reducere risici, herunder menneskehandel og overgreb. Vi arbejder også på at identificere mennesker, der har særligt behov for beskyttelse som eksempelvis uledsagede børn, gravide og ældre. UNHCR yder også nødhjælp som bl.a. drikkevand og hygiejnekit samt juridisk rådgiving til venezuelanere, når de ankommer til nabolandene.

I flere lande assisterer UNHCR de respektive regeringer med at registrere ankomne venezuelanere. I Peru er antallet af asylansøgninger fra venezuelanere mere end 15-doblet fra 33.100 i 2017 til 496.000 i 2020. I Brasilien er tallet steget fra 17.900 i 2017 til 102.000 i 2020.

I hele regionen støtter og supplerer UNHCR regeringernes arbejde med at sikre akut husly til de mange venezuelanere, der ankommer til grænseområder og større byer. Indtil videre har UNHCR åbnet 13 midlertidige nødhjælpscentre i Boa Vista og Pacaraime i Brasilien – tilsammen huser de mere end 6.000 venezuelanere. I Maicao i Colombia etablerede UNHCR i marts 2019 et midlertidigt ankomstcenter, der kan huse 350 mennesker. Derudover har UNHCR bl.a. etableret børnevenlige zoner og faciliteter for ammende mødre ved grænseovergange.

“Det tog os over syv dage at nå Peru. Til sidst havde vi ikke mere at spise. Alt, hvad vi havde, gav vi til vores søn, som også måtte gå uden mad i over 24 timer. Han er kun tre år.”

– Gerardo, venezuelansk far, flygtet til Peru