Syv års konflikt i Syrien: “En kolossal humanitær tragedie”

Hundredtusinder liv er tabt. 6,1 millioner er fordrevet inden for Syriens grænser. 5,6 millioner er flygtet til nabolandene.

Børn på vej hjem fra skole gennem Aleppos krigshærgede gader i november 2017. © UNHCR/Susan Schulman

Den syriske civilbefolknings ubønhørlige lidelser markerer en skamfuld falliterklæring for den politiske vilje og et nyt lavpunkt i Syriens langvarige konflikt, som denne måned på deprimerende vis kan markere sin syvårsdag. Sådan lyder det fra FN’s Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi fredag.

”Denne syv år lange krig har efterladt sig en kolossal humanitær tragedie. For de overlevendes skyld er det på tide at stoppe denne ødelæggende konflikt. Der er ingen tydelige vindere i denne meningsløse stræben efter en militær løsning. Men det er åbenlyst, hvem der er taberne – det er Syriens befolkning,” tilføjer han.

Syv års krig har kostet hundredtusinder af liv, fordrevet 6,1 millioner mennesker inden for Syriens grænser og tvunget 5,6 millioner flygtninge til at søge i sikkerhed i nabolande i regionen.

De forhold, som civilbefolkningen i Syrien befinder sig i, er værre end nogensinde – 69 procent sygner hen i ekstrem fattigdom. Andelen af familier, der bruger mere end halvdelen af deres årlige indkomst på mad, er steget til 90 procent, da fødevarepriserne i gennemsnit er otte gange højere end før krisen. Omkring 5,6 millioner mennesker lider under livstruende forhold med hensyn til deres sikkerhed, basale rettigheder og levevilkår, og de har indtrængende brug for nødhjælp.

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og humanitære partnere gør alt, hvad de kan, for at komme folk, der er i alvorlig nød i landet, til undsætning. Men adgangen til belejrede og svært tilgængelige områder er stadig langt fra tilstrækkelig. Konvojen med humanitær hjælp til den belejrede befolkning i Duma i det østlige Ghouta den 5. marts var en velkommen udvikling. Vedvarende beskydning tvang imidlertid lastbilen til at vende om, inden halvdelen af maden nåede at blive læsset af til de sultende, og vores forsøg på at vende tilbage er blevet forhindret.

UNHCR og andre humanitære aktører er fortsat parate og opsatte på at levere nødhjælp til de hundredtusinder mennesker, der desperat har brug for hjælpen, mens de er fanget i det østlige Ghouta og andre belejrede områder af landet.

”Selv under krig er der regler, som alle parter skal respektere. I Syrien er selv muligheden for at flygte fra konfliktramte områder til sikrere steder i landet ved at svinde. Humanitær adgang til dem, der har behov, skal garanteres. Folk skal have mulighed for at forlade stadet for at søge tilflugt og civile og civil infrastruktur som hospitaler og skoler skal for enhver pris beskyttes,” siger Grandi.

Den farlige situation inden for Syriens grænser knuser samtidig håbet for millioner af syriske flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten og Irak, og som drømmer om at kunne vende hjem, når forholdene er blevet sikre.

”Det er forståeligt, at flygtninge stadig er for bange til at vende hjem, når dele af Syrien lige nu er ramt af de mest heftige kampe hidtil set under konflikten,” siger Grandi. UNHCR forbereder sig til at kunne assistere hjemvendelser, men sikkerhedssituationen er nødt til at blive betydeligt forbedret, førend flygtninge kan vende tilbage.

Imens bliver situationen for millioner af syrere i eksil mere og mere desperat. Et overvældende flertal lever under fattigdomsgrænsen. Mere end trefjerdedele af flygtningene, der bor i byområder i Jordan og Libanon, er ikke i stand til at få dækket basale behov, når det kommer til mad, husly, sundhed og uddannelse.

Andelen af flygtningebørn, der går i skole, er vokset de seneste par år. Dog går 43 procent af de 1,7 millioner syriske flygtningebørn i skolealderen ikke i skole. De offentlige skolesystemer i værtslandene må udvide deres kapacitet for at have plads til syriske elever, og de har brug for meget mere støtte.

”Mens fokus er på ødelæggelserne i Syrien, må vi ikke glemme indvirkningen på nabolandene i regionen og effekten af så mange år i eksil for flygtningene,” siger Grandi. ”Så længe der ikke findes nogen politisk løsning på konflikten, må det internationale samfund optrappe investeringerne i værtslandene.”

Højkommissæren henviste til den forestående internationale konference ”Supporting the Future of Syria and the Region” i Bruxelles den 24. og 25. april, som han siger er nødt til at resultere i konkrete løfter om øget økonomisk- og udviklingsstøtte.

Gennem årene har donorer været generøse, men der er brug for meget mere. I december sidste år lancerede FN-organisationerne og 270 NGO-partnere ”The 2018 Regional Refugee and Resilience Plan (3RP)”, som er en plan på 4,4 milliarder USD, der er lavet for at støtte både flygtninge og lokale i de samfund, der huser dem. Men der er stadig for stor afstand mellem de økonomiske behov og de tilgængelige ressourcer. I 2017 modtog den internationale indsats kun halvdelen af den nødvendige finansiering.

Højkommissæren er på nuværende tidspunkt i Libanon, hvor han har brugt tre dage på at mødes med regeringsrepræsentanter og nogle af de knap 1 million registrerede syriske flygtninge i landet. Han roste landets generøsitet for at huse næsten det samme antal syriske flygtninge som hele Europa tilsammen. Men han advarede samtidig om, at en utilstrækkelig international støtte er med til at gøre flygtninge og lokalsamfundene, der huser dem, endnu mere sårbare.