Den igangværende konflikt har smadret millioner af menneskers liv, og angreb mod civile samt vold og voldtægt forsætter ufortrødent i strid med international humanitær lov og menneskerettighederne. © UNHCR/Aristophane Ngargoune
Et år efter krigen brød ud i Sudan er den humanitære krise fortsat en af de største og mest udfordrende i verden. Antallet af sudanesere, der er tvunget på flugt, har nu oversteget 8,5 millioner mennesker – 1,8 millioner af dem har krydset grænsen til et af nabolandene.
Den igangværende konflikt har smadret millioner af menneskers liv, og angreb mod civile samt vold og voldtægt forsætter ufortrødent i strid med international humanitær lov og menneskerettighederne. Sudan har oplevet en næsten komplet ødelæggelse af landets middelklasse: arkitekter, læger, lærere, sygeplejersker, ingeniører og studerende har mistet alt.
Vanskeligheder med at få adgang til visse områder, sikkerhedsrisici samt logistiske udfordringer besværliggør – og i værste fald forhindrer – os i at levere altafgørende humanitær hjælp til mennesker, der har akut brug for det. Samtidig betyder manglende muligheder for indkomst og nødhjælp samt afbrudt høst, at folk ikke kan få mad, hvilket øger risikoen for og advarsler om forværret sult og underernæring i dele af landet.
Selvom krigen startede for et år siden, krydser tusindvis stadig grænsen til et af nabolandene hver dag – som om, nødsituationen først startede i går. I Sydsudan ankommer der stadig i gennemsnit over 1.800 mennesker hver dag, hvilket øger presset på infrastrukturen og forværrer de enorme humanitære behov, der allerede er. Det er det land, der har modtaget flest mennesker fra Sudan – næsten 640.000 – mange af dem sydsudanesere, der vender tilbage efter at være flygtet fra krigen i deres hjemland for mange år siden.
Tchad har oplevet den største tilstrømning af flygtninge i sin historie, og mens eksperthold fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og vores partnere, har formået at flytte de fleste flygtninge til nye og udvidede lejre og bosættelser, opholder over 150.000 sig stadig i grænseområdet under usunde og overfyldte forhold – primært på grund af manglende finansiering til vores operationer i landet.
I Den Centralafrikanske Republik ankom der alene i marts over 2.200 mennesker fra Sudan til svært tilgængelige områder, hvor logistiske udfordringer forhindrer levering af nødhjælp.
Antallet af sudanesere, der er blevet registreret hos UNHCR i Egypten, er femdoblet i løbet af det seneste år med et dagligt gennemsnit på mellem 2.000 og 3.000 flygtninge og asylansøgere fra Sudan, der søger mod UNHCR-modtageområderne i Cairo og Alexandria.
Etiopien, der allerede huser en af de største flygtningepopulationer på det afrikanske kontinent, rapporterer også fortsat om en massiv ankomst af nye flygtninge, og for nylig passerede de 50.000.
Størstedelen af dem, der krydser grænserne for at komme i sikkerhed, er kvinder og børn, og de ankommer til afsidesliggende områder med meget få ejendele og et desperat behov for mad, vand, ly og lægehjælp. Mange familier er blevet adskilt, og forældre såvel som børn har enten selv oplevet eller været vidne til forfærdelige oplevelser og vold, hvilket gør psykologhjælp til en høj prioritet.
Mange børn ankommer desuden stærkt underernærede. I Tchad er der identificeret 33.184 tilfælde af moderat akut underernæring og 16.084 tilfælde af alvorlig akut underernæring blandt børn under 5 år i de seneste måneder.
Mens konflikten fortsætter, og manglen på nødhjælp og muligheder forværres, vil flere mennesker blive tvunget til at flygte fra Sudan til nabolandene eller bevæge sig videre. Dermed sætter de deres liv på spil ved at begive sig ud på lange, farlige rejser for at komme i sikkerhed.
I løbet af det sidste år har Uganda budt 30.000 sudanesiske flygtninge velkommen, herunder over 14.000 siden årets begyndelse. De fleste sudanesere, der ankommer, er fra Khartoum og har en universitetsuddannelse.
UNHCR-statistikker viser øget bevægelse af sudanesiske flygtninge til Europa med 6.000 ankomster til Italien fra Tunesien og Libyen siden begyndelsen af 2023 – en næsten seksdobling sammenlignet med året før.
Flere lande har været ekstremt generøse med at byde flygtninge velkommen og gør en indsats for at sikre, at de kan få adgang til offentlige ydelser, herunder adgang til dokumentation, uddannelse, sundhedspleje og bolig. Vi arbejder hårdt på at mobilisere en tidlig udviklingsrespons for at støtte adgang til nationale ydelser i overensstemmelse med Global Compact for Refugees.
Trods omfanget af denne krise forbliver finansieringen kritisk lav.
Kun 7 procent af de behov, der er angivet i den Regionale Flygtninge Responsplan for Sudan i 2024, er blevet opfyldt. På samme måde er den Humanitære Responsplan for Sudan kun finansieret med 6 procent.
UNHCR og partnere redder liv, men mange steder har vi ikke været i stand til at levere selv den mest basale hjælp. Der er akut brug for vilje fra det internationale samfund til at støtte Sudan og de lande, der huser flygtningene – det er nødvendigt for at sikre, at dem, der er tvunget på flugt af krigen, kan få et værdigt liv.
Del på Facebook Del på Twitter
