Select a language for our global site:

Select a country site:
 
'
;

Slut med statsløshed

I dag bliver mindst 10 millioner mennesker i verden nægtet retten til en nationalitet. Derfor kan de ofte ikke gå i skole, komme til lægen, få et job, åbne en bankkonto, købe et hus eller blive gift.

Statsløse har svært ved at få adgang til basale rettigheder såsom uddannelse, sundhedspleje, job og fri bevægelighed. Uden disse ting bliver deres tilværelse nemt fuld af forhindringer og skuffelser.

I UNHCR er vi fast besluttede på at det skal være slut med statsløshed i 2024. Brug venligst et minut af din tid på at skrive under på vores #IBelong-kampagne for at bringe denne form for uretfærdighed til ophør.

Regeringer bestemmer, hvem deres statsborgere er. Det betyder, at det er dem, der har ansvaret for, at der foretages de nødvendige juridiske og politiske ændringer for endelig at gøre op med statsløshedsproblematikken. Men UNHCR, andre agenturer, regionale organisationer, civilsamfundet og statsløse har alle deres del af ansvaret.

For at kunne gøre en forskel må alle aktører arbejde sammen på fire kerneområder – fænomenet statsløshed skal identificeres, forebygges, reduceres, og mennesker skal beskyttes mod at ende som statsløse. På disse felter kan vi udnytte den ekspertise som internationale organisationer, NGOer, civile aktører, nationale menneskerettighedsorganisationer, akademikere og juridiske foreninger har på området. Deres bidrag til vores arbejde giver os mulighed for komme med anbefalinger til de bedste og mest effektive løsninger, når det gælder om at forhindre statsløshed.

Samarbejdet med andre FN-agenturer er også vigtigt. Eksempelvis har FNs Børnefond (UNICEF) i lang tid arbejdet for at forbedre adgangen til fødselsregistrering og civile registre, mens FNs Befolkningsfond (UNFPA) kan hjælpe regeringer med at foretage officielle folketællinger. Samtidig kan Højkommissariatets Kontor for Menneskerettigheder (OHCHR) hjælpe med at overvåge de statsløses situation inden for menneskerettighedsområdet.

Forstå statsløshed

Hvilken betydning har nationalitet?

Mennesker opnår normalt automatisk deres nationalitet, når de bliver født. Dette sker enten via deres forældre eller via det land, hvor de bliver født. Nogle gange må en person dog søge om at blive statsborger i et land.

Hvad er statsløshed?

Den internationale juridiske definition af en statsløs er “en person, som ikke regnes for at være statsborger i noget land i henhold til national lov”. Dette medfører, at en statløs ikke har en nationalitet. Nogle mennesker fødes statsløse, mens andre bliver statsløse.

Statsløshed kan opstå som et resultat af mange forskellige faktorer, heriblandt diskrimination mod køn og seksualitet, tilhørsforhold til specifikke etniske eller religiøse grupper, nye staters opståen, overdragelse af territorie fra een stat til en anden eller huller i national lovgiving. Ligegyldigt hvad der skaber statsløshed, har det altid alvorlige konsekvenser for mennesker i næsten alle lande og regioner i verden.

Hvordan bliver mennesker statsløse?

  1. Huller i national lovgivning ses ofte som årsag til statsløshed.Hvert enkelt land har en national lovgivning, som beskriver, hvad der kræves at få nationalitet eller få den frataget. Hvis denne lovgivning ikke er udformet med omhu, og hvis den ikke overholdes, kan mennesker ende med at blive ekskluderede og statsløse. Et eksempel på dette er børn af ukendt herkomst, som lever i et land, hvor man kun kan blive tildelt nationalitet, hvis man har slægtsmæssige eller kulturelle tilførsforhold til landet. Heldigvis anerkender størstedelen af den nationale lovgivning retten til at opnå statsborgerskab i det land, hvor man er bliver fundet.
  2. En anden situation er den hvor personer flytter fra det land, hvor de er født . Et barn født i et nyt land risikerer at blive statsløst, hvis det pågældende land ikke tillader opnåelse af nationalitet alene på basis af fødested, eller hvis oprindelseslandet ikke tillader forældrene at videregive nationalitet. Derudover er det sådan, at regler vedrørende hvem der kan vidregive nationalitet ofte er diskriminerende. I 27 lande tillader loven ikke at kvinder videregiver nationalitet, og i andre lande begrænses nationalitetsretten til visse racer og etniske grupper.
  3. En anden væsentlig årsag til statsløshed kan være opståen af nye stater eller ændring af grænser. Ofte står specifikke grupper dermed tilbage uden nationalitet , og selv hvor nye lande giver nationalitet til alle etniske, racemæssige og religiøse mindretal er det svært at bevise at man har en særlig tilknytning til landet. I lande hvor nationalitet kun kan opnås vi forædre med landets nationalitet gives statsløshed videre til næste generation. Endelig kan statsløshed skyldes fortabelse eller fratagelse af nationalitet. I visse lande kan borgere miste deres nationalitet blot ved at have boet for længe uden for landets grænser. Stater kan osse fratage borgere deres nationalitet via lovændringer der stiller etniske eller racemæssige krav, som derved gør visse befolkningsgrupper statsløse.